Hverdagstravlhed

Det er vildt som tiden flyver for øjeblikket. Det er som er der ikke timer nok, og alligevel bliver jeg overrasket over, hvor meget der når at ske.





Weekend efter weekend flyver forbi, sammen med hverdage fyldt med spænding og opgaver. Mandag bød på anden del af  kurset i psykisk førstehjælp. Det er spændende, og jeg glæder mig vildt til de sidste to kursusgange.

Jeg glæder mig også til bare at kunne være i Klubben. Til at alle kurserne drosles ned, og hverdagen bliver lidt mere forudsigelig. Og så glæder jeg mig til efterårsferien. Til dage med mere tid, mindre støj og masser af muligheder.

Jeg har en enkelt fridag i ferieugen. På Silles fødselsdag holder jeg fri, dedikerer dagen til fødselsdag og babyhygge, og smiler stadig lidt ved tanken om i søndags, hvor der blev tid til endnu et besøg hos Fridoline (som i virkeligheden skal hedde Rose) og hendes mor.

Der var smukt og solfyldt på Vesterbro i søndags. Også selvom kulden for alvor tog fat, mine tæer kunne mærke at varmere sko skal findes frem og det bliver mere og mere tydeligt at mørket falder på.


Jeg håber at ferien giver tid til at træet i forhallen vokser lidt mere. Det har været forsømt de sidste måneder. Ingen blade er klippet og kassen jeg gemmer de klippede i er alt for fuld. Men som Anne Mette meget rigtigt sagde: Træer vokser langsomt, så det gør ikke noget at der går tid.

Jeg ved det godt, og har sagt det selv. Men det kunne være fint hvis der er vokset lidt flere blade frem, når feriebørnene vender tilbage.