De første spæde skridt

Ferien startede skrantende. På skift kravlede først jeg, siden Emilie under dynen iført smertestillende, for at ligge helt stille, sove lidt og så dukke friske op fra dybet.

Symptomerne var forskellige, men vi endte helligvis ens, og da dagen nærmest var væk, var vi klar til for alvor at tage hul på ferien.

Hen under aften fandt jeg mønsterpapir, blyant og ideer frem. Jeg vil så gerne lave den regnfrakke, jeg for alt for længe siden har lovet Emilie. Jeg har endda udnævnt den som ferieprojekt, og nu håber jeg bare jeg holder ved.

I aftes fik mønstret form og voksdugen blev klippet. De store linier er lagt, men jeg er i tvivl, om der rent faktisk er dug nok. Jeg håber virkelig butikken stadig fører det design. Ellers må vi nok udvidde med et andet.

Det blev for sent til at finde symaskinen frem. Det gjorde jeg så til morgen. De første syninger er klaret. Nu mangler næste del af processen. Hvor meget varme kan tekstil voksdug tåle? Hvordan får jeg sat forseglingen mod vandindtag fast, når den skal stryges på? Eller er jeg nødt til at bruge lim? Det sidste har jeg ikke lyst til.

Men det er alt sammen etaper, der kan leges med i aften. Lige nu venter en aftale ude i byen. Morgenmaden kalder og vi skal lige for alvor være færdige.

Om vi når hjem til mere symaskinetid er endnu uvidst. Men så er der i morgen og de næste dage. Jeg når det nok.

Vi har også nået at bestille rejsekort.