L'oisive Thé

For et år siden var Emilie og jeg i Paris. Vi havde en fantastisk uge, og feriens sidste dag var dedikeret shopping og butikker.







Vi startede på Montmartre, bevægede os videre gennem byen, besøgte den smukke butiksarkade ved operaren, købte knapper og gik mange, mange kilometer inden aftenen faldt på.

Et enkelt besøg den dag, havde jeg set frem til med spænding. Jeg ville forbi L'oisive Thé. En kombineret garnbutik og cafe. de har til huse på 1, rue Jean Marie Jego i det 13. arrondissement. Vi kørte med metroen til det nærmeste stop og endte på en strækt trafikeret vej, i et kvarter der ikke virkede særlig tillokkende. Det regnede og jeg mærkede modet dale, for lige der havde jeg ikke lyst til at være.

Vi skråede over gaden, gennem et boligkvarter og en lille park, inden vi endte i franske gader med toppede brosten og masser af stemning. Trods regnen blev vi begeg noget mildere stemt, og inden længe stod vi foran den lille butik.







Der virkede fyldt indenfor trods tomme borde, de to damer i baren havde travlt men var utrolig imødekommende. Vi besluttede at slå os ned udenfor med the, varm kakao og en gigantisk cookie. Det var hyggeligt at sidde under baldakinen i regnen og kigge over mod den nærliggende legeplads, hvor en enkelt lille familie trodsede regnen, eller ind hvor garn lyste mod os fra alle hylder og borde inviterede til at sidde ned.

Jeg købte ikke noget, men var en tur rundt langs hylderne inden vi gik videre. Ideen er superhyggelig, omend jeg synes der var lidt for mange borde og lidt for lidt plads. Omvendt var det langt hyggeligere at kunne sidde midt mellem garnet i stedet for som Mylys i Hamborg, hvor der også er cafe, men seperat fra garnet.







Hos L'oisive Thé fører de alle de luksuriøse mærker, der ofte refereres til. De har tydeligvis en forkærlighed for Stephen West, hvis sjaler lå draperede flere steder i butikken. jeg fandt ikke noget garn, jeg ikke havde set før, men på den anden side, var det lidt svært at komme rundt, uden at stille sig oven i folk eller stole, så jeg kan have overset mangt og meget.

Til trods for nærheden og besværlighederne ved at komme rundt, var jeg imponeret af stedet, der emmede af hyggelighed og god stemning. Jeg kan ikke forestille mig andet end konceptet også ville fungere i Danmark.

I øvrigt sad et dansk selskab og spiste frokost, mens jeg diskret brugte mobilen til at tage billeder indenfor. De hyggede tydeligt også, der midt blandt garnet.