Vindenergi

Dagen inden borgmesterens besøg, blev fundamentet, til den længe ventede skolemølle, støbt.

Håbet havde længe været, at den stod der på dagen, men ting tager tid, formularer skal udfyldes, forvaltninger skal tages i ed, og hvor meget larmer sådan en mølle egentlig? Må den overhovedet stå i bebygget område?





Mens sponsorerne og borgmesteren gerne ville være med, var der andre, med andre meninger. Sådan gik det op og ned.

Men fundamentet blev støbt, og pludselig blev projektet lidt mere håndgribeligt.

Sådan et fundament er lang tid om at tørre, om at sætte sig og blive klar til at bære selv en lille bitte vindmølle. Ganske som de myrer af ler, jeg har lavet samme med 4.B og som stadig ligger til tørre, inden de skal i ovnen og forglødes, for endelig at kunne blive glaseret - og i ovnen igen.

Vi snakker om dem hver gang, jeg kommer i 4.B. De er ikke glemt. Men ting tager tid. Og ler skal lige som fundamenter være helt tørt, inden næste trin.

I onsdags blev møllen rejst.

Ganske uden festivitas. Den blev samlet og rejst, uden at nogen rigtig lagde mærke til det, og pludselig stod den der. Stadig på det indhegnede område, hvor den nye legeplads og de nye udearealer begynder at vise sig.

Nu står den der, drejer langsomt og siger ikke en lyd.

En kiloWatt er hvad den kan generere. Ikke noget vi kan bruge rent husholdningsmæssigt, men rigeligt til undervisningsbrug. Og mens jeg bare synes den er spændende, og det er lidt vildt med en skolemølle, er jeg sikker på at mere end en lærer - sikkert af den naturfaglige slags - gnider sig i hænderne og i det små er begyndt at tænke undervisning, når møllen for alvor bliver tilgængelig.