De der snegle

Jeg kan ikke huske om jeg har skrevet om sneglene før. Måske har jeg bare tænkt at jeg har, men ikke gjort det...





Amalie har afrikanske kæmpesnegle. De fulgte med, da Daniel flyttede ind, og er nu en fælles beskæftigelse. Amalie har også andre dyr, og har smittet Daniel, der nu ønsker sig endnu flere. Jo mere mærkelige - jo bedre.

Sådan nogle snegle er tvekønnede. Så er der to, er der lagt op til parring. Det skal man huske at være opmærksom på, og huske at lægge æggene i fryseren, hvis der dukker sådan nogle op... Det glemte de. En enkelt gang.

Med to og tres små nye snegle til følge...


Jeg var ikke sen til at tænke, at en grøn skole selvfølgelig skal have afrikanske kæmpesnegle. Lotte var ikke sen til at mene, at det skulle en grøn klub på en grøn skole selvfølgelig også.





På skolen var der ikke samme interesse, som i klubben (som i Lotte og jeg). Så vi overtog hurtigt projektet, var i kælderen og finde det gamle akvarie og efter lang tids tænken frem og tilbage, fik jeg fat i en af de stedlige sløjdlærere, der fluks skaffede en plexiglasplads til låg. Der der låg var ved at slå bunden ud af projektet - for en halv glasplads duer ikke til dyr, der bare kravler ud.

I fredags var vi klar. En mængde huller er boret i pladen, der er sat fast om stativet til akvariet med kraftige elastikker og ikke har så mange huller, at luftfugtigheden ikke kan opretholdes.

I dag hentede jeg to snegle. De er nu cirka tre måneder gamle. Jeg valgte to af forskellige størrelse, men mellem de mindste i flokken. Som er faldet betydelig fra de oprindelige to og tres, men stadig er langt større end ønsket.





Afrikanske kæmpesnegle kan blive op til 25 centimeter lange og veje det meste af et kilo. De må under ingen omstændigheder slippes fri i naturen, som de kan underminere i løbet af ingen tid, og de har en levealder på omkring otte år.

Og man kan kæle med dem.

Jeg havde aldrig troet at jeg ville synes det var sjovt at have en snegl kravlende hen over håndfladen. Jeg havde tænkt det nok ville være ret klamt. Men bortset fra at hænderne skal vaskes efter brug, er det en sjov fornemmelse og nærmest både meditativt og hyggeligt.

Jeg glæder mig til at se ungernes reaktion i morgen. Og jeg er spændt på hvor mange, der tør holde. Hvilket selvfølgelig kun må ske under opsyn af voksne, og siddende helt stille i sofaen ved siden af akvariet - eller rettere terrariet.





Vi skal også have givet dem navne. I første omgang er det en dreng og en pige - i hvert fald til navnene er på plads - med afstemning og alt muligt. Så kan altid tage det der tvekønnethed en anden gang.

De er i øvrigt ikke særlig store endnu. Huset på en lille (den på agurken) måler omkring 3 centimeter, mens den store er nærmere 5. Der er langt til 25... Og jeg forestiller mig, at det er nemmere at sidde med de små, der langsomt bliver større, end hoppe ud i noget med en fuldvoksen.