tirsdag den 12. maj 2015

Tid til sjov


Det er tirsdag, i morgen er det onsdag og pludselig er det weekend.

Jeg glæder mig til weekend.


Jons Kapel, Bornholm - forår 2015


I morgen er også dagen før Kristi Himmelfart. Dagen før Kristi Himmelfart er temmelig traditionsrig. Det er nemlig den dag vi tager i Tivoli. Kun et enkelt år i de efterhånden mange år, jeg har været ansat i Klubben blev dagen forlagt til en anden. Jeg har glemt hvilken, men jeg kan huske at det var noget med blå mandag.

I år er der ingen blå mandag dagen før Kristi Himmelfart. Altså tager vi i Tivoli i morgen.

Vi er klar, bussen er bestil, godt femoghalvfjerds procent af Klubbens medlemmer er meldt til, seks voksne er klar til Rutsjebanen, billetterne er printet, kortene med telefonnumre lamineret (eller det bliver de i morgen) og vejret har bare at holde.


Jons Kapel, Bornholm - forår 2015


Det er da godt der er klarhed på den front.

For inden Tivolitur er der skoletimer, og sjældent har jeg følt mig så uforberedt på de fire undervisningstimer jeg står for i morgen. Jeg satser på rygradsfornemmelser, samarbejdsvillige børn og glæde over at vi er til.


2 kommentarer:

  1. Sikke en dejlig tradition med en Tivoli tur hver år. :-)
    I må nyde den forlængede weekend :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Catarina, ungerne glæder sig i lang tid hvert år og du kan tro vi skal nyde de kommende dage :)

      Slet