søndag den 10. maj 2015

Forandring fryder


Emilie har talt om det længe. Om forandring, om at klippe halvdelen af håret af og om at ændre på farven.

Først røg lokkerne og til konfirmationen sidste fredag så hun sådan ud:


Emilie 1. maj 2015


Siden blev der indkøbt pakker til afblegning og det længe nærende ønkse om at afprøve blondhed for en periode er kommet i spil.

Selvfølgelig skal det prøves, tænker jeg, og har med det blå jeg selv render rundt med svært ved at sige andet. Hår vokser ud igen, og mulighederne er mange.

Jeg synes hun er fin med det lyse hår, og jeg lidt misundelig på at hun kan finde ud af det der med at krølle med et glattejern. Min frisør prøvede det samme i mit hår, da jeg i sidste uge sad i stolen igen. Sikke fint det blev. Altså må jeg nok til at øve mig.

De små sjove propktrækkerkrøller hun har i det lyse hår, kunne hun i øvrigt oplyse var lavet ved at sno håret om en blyant og give varme via glattejernet:


Emilie 8. maj 2015


Mit gamle glattejern kan ikke lave krøller, og min hårtørrer, der brændte sammen for længe siden, er endnu ikke blevet erstattet, men for et dage siden faldt jeg over et godt tilbud, der gav mulighed for indkøb af begge dele til halv pris… Nu venter jeg bare på ankomsten.

Indtil da beundrer jeg Emilies fine krøller og holder mig til mit eget glatte hår.


2 kommentarer:

  1. !! Jeg er målløs over hvor meget hun har forandret sig. Og så alligevel ikke,for det er jo helt klart Emilie, men hun er jo blevet så vokse og smuk at se på :-) Uh som tiden bare går. Iøvrigt.. skønne roser du har foldet, de er super gode.

    SvarSlet
    Svar
    1. Henriette, det er lidt vildt så stærkt det går. Det der med at vokse op og blive smuk og voksen :)
      Og roserne er rigtig gode.

      Slet