En af de lange onsdage

Onsdag er gigamonsterdagen. Onsdagen er dagen, der starter alt for tidligt, og somme tider slutter alt for sent. Onsdag er både sjov og indholdsrig, fyldt med undervisningslektioner og til tider temmelig mangeartet. I dag er af den sidste type. I dag har været hård og langt fra ensformig. I dag er jeg træt, glad for at mødet efter arbejdstid blev aflyst, og om lidt vil jeg splatte om i sofaen.

Onsdag startede jeg som vikar i en klasse jeg ikke kender. En klasse, jeg efter reglerne slet ikke må have aleneundervisningsansvaret i. Det er svært at ændre noget som helst onsdag morgen klokken otte, så selvfølgelig underviste jeg, vidste de skulle læse i tyve minutter – strenge mig lavede det om til tredive.

Senere var det ottende og næste kapitel om sex. Vi snakkede sygdomme og prævention. Vi quizzede – de er temmelig kvikke de børn. Jeg malede med den store klamme pensel, vi dykkede ned i præventionskassen fra Sex og samfund, som jeg finder temmelig mangelfuld og nok bliver nødt til at supplere med både slikkelapper, femidom, tomme p-pilleæsker og måske et pessar, hvis jeg kan finde et.

Vi sluttede med kondomer og atrapper. Drengene var på, mens pigerne var noget tilbageholdende. Det forhold blev meget hurtigt vendt. Inden alting blev pakket væk og de alle blev udstyret med gummi til senere brug, nåede vi også lige omkring hvor meget luft der kan være i sådan et hylster, eller hvor meget vand… eller hvor svært det faktisk er at få af en hånd.

Lige efter frokost og valg til skolebestyrelsen – jeg tager endnu et år – var det tid til ler og sjov med den lille klasse jeg har lavet en aftale om ler og finmotorik med. De var på og hvor er det sjovt.

Inden sidste time, fik jeg endnu en ny oplevelse. Eksamensvagt for de sidste niendeklasser der svedte over den danske stil. Et kvarter inden prøveafslutning, fik jeg overladt ansvaret for den sidste elev. Det klarer du fint sagde Jannie og gik. Ja, ja mente jeg og vidste hun havde været der så længe, at frokost formentlig var en saga blot.

Det er ikke svært at overvåge en enkelt elev, men det bliver noget hændervridende, når eleven ikke stopper med at skrive, og jeg i sidste minut måtte sige, at nu var det vist tid til at skrive ud. Hun nåede at det, også selvom printeren pludselig valgte at stoppe samarbejdet. Så er det godt med en backup-printer.

Jeg kunne godt mærke at sammenhængskraften til allersidst ikke var særlig stor, og da smartboardet nægtede det samarbejde der skulle have afprøvet de opgaver dagens afsluttende elever har lavet over de sidste gange, var jeg nem at lokke til rundbold. Bevægelse kaldes det, og mens ungerne gik mod fodboldbanen, gik jeg efter bat og bold. Jeg skal vist også have nogle kegler, sagde jeg til Berit, der stod i Klubben og beredvilligt udleverede bat og bold. Har du ikke nok af dem ude på banen? svarede Berit tilbage.

Jo tænkte jeg, og gik ud og og spurgte efter frivillige kegler. Straks stod fire børn i hjørnerne og synes det var evigt morsomt at være kegle.

Tilbage i Klubben, nåede jeg kun lige inden for døren, før det første barn spurgte om ikke jeg kom ind i Hobby. Jo, selvfølgelig sagde jeg, og fandt mig meget hurtigt omgivet af fantasi, limpistoler og maling i mange farver. Der er fart på i Hobby, og ind imellem kan det være nødvendigt at holde tungen temmelig lige i munden.

Lige nu er det godt at vide at torsdag er en langt mere stille og slet ikke omskiftelig dag.