mandag den 4. maj 2015

Som om!


Jeg har altid mange projekter i gang på samme tid. Ind imellem får jeg ryddet ud, og ender med at få lavet alt færdigt… Eller næsten, for der ligger altid et eller andet et sted, som ikke rigtig tæller med.


Hækle


I øjeblikket er jeg ved at rydde ud. Jeg strikker ærmer, og kan se enden på først og det ene og så det andet projekt. Nye projekter står kø, og et enkelt har længe haft førsteretten. Når altså jeg er færdig med de der ærmer!

Undervejs bliver der krydret med et par enkelte små projekter, som er nødvendige at få med, men i det store og hele er jeg ved at kunne se bunden, og se starten på det der større projekt, der længe har liggget og blinket.

Så hvorfor jeg lige havde behov for at starte noget nyt i går, ved jeg ærlig talt ikke. Jeg vælger at mene det hænger sammen med at det her projekt også længe har ligget og blinket, at jeg for ikke så længe siden kom forbi et nøgle garn, der skreg på netop det her projekt, at jeg ikke længere har et hækleprojet i gange… eller ganske simpelt, fordi min rygrad ikke er særlig standhaftig når det kommer til at starte nyt.


Hækle

Hækle


Så jeg startede. Og lige om lidt har jeg ikke mere garn. Jeg købte jo kun et enkelt nøgle…

Jeg ved heldigvis hvor jeg kan få flere.


2 kommentarer:

  1. Så dejligt når beskedenhed i første omgang, så kan medføre et nødvendigt supplement. ellers har du jo bare endnu et halvfærdigt projekt liggende ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen, det er muligt der går lang tid, men det er sjældent mine projekter ikke bliver færdiggjort :)

      Slet