Weekenden har været velkommen. Jeg har hygget og snakket. Jegh ar strikket og drukket the.
Længe har jeg arbejdet med hæklede shorts til Emilie. Uden derfor at nå særlig langt.
Emilie er skabt som jeg. Masser af talje og masser af hofte. Det er ofte svært at finde tøj der passer både det ene og det andet mål. Sådan også med shorts i blondesnit.
Trods hækleprøve og omhyggelig måling, sammen med lidt godtroenhed endte jeg med noget der blev for småt. Jeg kunne godt ramem hæklefastheden, men så synes jeg ikke det hæklede blev pænt. På nålen mindre blev alting pænere. Gik jeg efter den største størrelse skulle der være god plads – også hvis det hæklede blev en smule mindre… troede jeg.
Altså regnede jeg om, tilsatte et par ekstra mønsterrapporter og startede forfra.
Nu ser det for stort ud.
Og tvivlen har meldt sig.
Samtidig er jeg ikke nået helt langt nok til at gennemskue, om mønstret vil blive en smule smallere.
Så jeg fortsætter lidt endnu. fem eller ti rækker mere. Før jeg måler igen.
Tænker jeg. Og synes pludselig ikke det er så spændende at hækle…
Billederne er fra første forsøg – og jeg er ikke nået helt så langt anden gang. Endnu.
Du er for sej, at du gider :) EMilie er heldig :) Og jeg har på fornemmelsen du holder af en udfordring :)
SvarSletMiri, jeg gider nemlig gerne.. og jeg pillede også op igen. Nu tror jeg det passer :)
Slet