torsdag den 7. maj 2015

På toppen og med den skønneste udsigt


På vestsiden af Bornholm tårner høje klipper sig op – næsten hele vejen fra Rønne og til Hammerknuden. På solskinsdage er der en fantastisk udsigt over vandet og mod små fiskerlejer ved vandkanten langt nede.


Fiskeleje i det fjerne - vistnok Teglkaas


Det var ikke solskin den dag vi stod øverst på klippen, men udsigten var alligevel temmelig skøn. Overskyet og alting taget i betragtning, Fra det øverste trin ved Jons Kapel fortsatte vi turen langs med kanten, der ikke umiddelbart lignede en kant, for tæt bevoksning gjorde sit til at det føltes trygt langt oppe over havets overflade.


På toppen og med langt ned

Svimlende udsigt

Man hjælper vel hinanden


Vi gik omgivet af spændende blomster, spirende forår, på toppen af klippefarvede klipper og de hvide med de “bornholmske pingviner” og videre endnu til vi måtte dreje ind i landet for ikke at falde ned. Netop her var der en svimlende udsigt mod røde klipper, som jeg har glemt navnet på, men som vistnok skulle lægge ryg til flere sjældne plantearter.

Vi var heldigvis udstyret med flade sko og balanceevne, for turen videre var smuk og krævede ikke ligefrem at vi kravlede – men det var tæt på.


4 kommentarer:

  1. Tak for dine skønne fortællinger fra en ø, jeg gerne vil tilbage til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, det er også et dejligt sted :)

      Slet
  2. Jeg får bare sådan lyst til at komme tilbage til øen, når jeg læser dine dejlige fortællinger. God weekend til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marianne. Der er så mange dejlige steder i Danmark. Det gælder vist bare om at finde dem :)

      Slet