Pludselig befinder vi os midt i de lange weekenders tid. Forårstiden hvor helligdagene står i kø, hvor traditionerne på varmere dage venter, og hvor vi igen og igen finder os selv halsende efter og mangle en dag eller to, når der skal forberedes og gøres klar.
Der mangler jo sådan set tit en dag eller to, men det får ingen af os til at ændre på at nyde de længere weekender.
Lige nu er det pinsen. Weekenden er allerede godt fyldt op, heldigvis mestendels med fornøjelser der ikke kræver de store bevægelser. Jeg har nemlig bedst af at sidde stille. Bare lidt.
I går faldt jeg, vred om og landede fladt på gulvet på gangen på første sal.
Det viste sig at sjette klasse vistnok havde spillet golf med et æble. Jeg gled i den afsatte saft, kunne intet gøre, andet end at tage fra.
Nu er højre ankel hævet og venstre albue en smule blå.
Det går vel over, tænker jeg og glemte helt at selv små ulykker kalder på at udfylde skemaer. Mon jeg kan nå det på tirsdag?
Det er ikke alvorligt. Mest irriterende og måske ikke det bedste oplæg til vandring mange kilometer.
Godt der ikke er planer om lange vandringer.
Øv sikke en tur på gulvet. Rigtig god bedring
SvarSletTak Susanne, jeg har næsten ikke ondt mere :)
Slet