Hallegaard

På østsiden af Bornholm, i nærheden af Østermarie og alligevel langt ude på landet ligger Hallegård. På gården boede for mange, mange år siden Bertha og Jens Nikolaj Nielsen med deres fem børn. De producerede spegepølse og meget andet.

For noget nær en halv menneskealder siden overtog Jørgen Toft Christensen gården og startede produktionen af – i første omgang spegepølse. Når vi er på Bornholm køber vi altid kød fra Hallegaard. Hallegaard er kendt for ikke at gå på kompromis med kvaliteten og jeg har endnu aldrig oplevet at kød fra Hallegaard ikke smager godt. Det gælder også når vi til de store familiearrangementer bestiller grillpølser med gode krydninger derfra.

På torvedagene står salgsvognen altid på Storetorv i Rønne, og jeg havde da også en forventning om at det var der vi skulle hen. Hvad jeg ikke havde overvejet er, at torvedagene er en sæsonbegivenhed, og det endnu er for tidligt på året til torvedage i Rønne. Hvad jeg heller ikke vidste var, at det gav os mulighed for et besøg på selve gården og en rundtur i maskinhuset.

Jørgen Toft Christensen er ikke en mand, der sidder lårene af noget som helst, har han stole i huset er det formentlig ikke ham, der bruger dem, for siden han for mange år siden startede produktionen på Bornholm, har han med flid og sans for detaljerne udviddet og udviddet og udviddet.

Det er ikke længere kun pølser af den ene eller anden art der langes over disken. Skinker, bacon og nye spændende varianter af alting finder også vej. På turen rundt fik vi et indblik i hvor lang tid produktionen af røgede og spegede produkter tager. Det var spændende at se pølserne hænge i lange rækker, det var overvældende hvor meget der kan produceres i de forholdsvis små lokaler med pinligt rene instrumenter. Det var inspirerende at dufte røgen, der kom fra de igangværende rygeprocesser og det var ikke mindst spændende at høre om hvordan der både koldryges og varmrøges og at den skinke, der lige nu hænger til lufttørring, skal fortsætte processen i en bunker og først er spiseklar om flere år.

Tilbage i gårdbutikken og den lille cafe med stole i mange farver, var der smagsprøver, og vi kom derfra med mere end kødet til aftensmaden. Morgenmaden blev suppleret med ekspeditionsbacon, en røget bacon produceret i samarbejde med Siriuspatruljen og produceret så den kan holde de mange måneder sådan en ekspedition er af sted.

Det stopper ikke her. Med cafe og gårdbutik lukkede Hallegaard op for muligheden for tapasanretninger og bestillinger ud af huset. For ikke længe siden startede Jørgen Toft Christensen et samarbejde med en lokal kok, der ikke længere gider lange arbejdsdage, men gerne kommer et par gange om ugen, laver lidt mad og bager lækkert brød i den helt nye stenovn.

På turen rundt i huset mødte vi kokken, der netop den dag var på arbejde og havde travlt med mad til en stor fest senere på dagen. Han havde lammekølle i ovnen, noget andet på beding og rødvinssovs i en stor gryde på komfuret. Der duftede godt fra både ovn, komfur og resten af køkkenet - og spørger man ikke får man ingen svar. Berit spurgte, og således kom vi af sted med ikke bare kød til grillen, men også en stor spand med sovs. Det var en god sovs.

På Hallegaard stopper udviklingen aldrig. Jørgen Toft Christensen er langt fra færdig med at afprøve nye ideer. Det gælder både den igangværende produktion, men også andre udvidelser. Vi fik et kig ud i det, der om ikke særlig længe skal være hans eget lokale bryghus. På jordene omkring har han planer om at dyrke sin egen humle, og med tiden skal der udvikles øl af Hallegaardformat.

Udenfor ligger starten på et slagteri og der er også allerede afsat plads til de dyr, der skal danne grobund for slagteriet og den fremtidige produktion. Som med alt andet går han ikke på kompromis med noget som helst, og selvfølgelig skal både dyrehold, planter og maskineri have det godt og leve et sundt og fornuftigt liv.

Det var spændende at få lov at få et kik ind i det allerhelligste. Og det var skønt at høre en mand, der i den grad brænder for sit virke fortælle, vise frem og med passion berette hvordan det ene har ført til det andet og så afgjort kunne stå inde for det han står for.

Skulle nogen være i tvivl, er jeg ikke blevet betalt for at skrive det her indlæg.
Men jeg er bestemt imponeret.