lørdag den 23. maj 2015

Pudeblomster


For en uges tid siden købte jeg de sjoveste blomster i vores lokale Fakta. Vi anede ikke hvad sådan nogle hed, så de blev på stedet døbt pudeblomster.


Pudeblomster

Pudeblomster

Pudeblomster


Jeg fremviste straks de sjove blomster på Instagram, og her kunne en kvik læser hurtigt fortælle at de i virkeligheden hedder ballonklokker. Herhjemme er vi blevet så glade for pudeblomster, at vi holder fast ved det navn.

Planen var, at de skulle pryde vores altankasser, og dagen efter fik jeg to mere med hjem. To var lige det jeg kunne bære, når cyklen stadig er flad og de gerne skal komme helskindet hjem. Fire blomster passer fint i den ene af de to altankasser, vi er i besiddelse af.

Desværre blev der ikke flere pudeblomster til os. Jeg havde ellers gerne fyldt begge kasser med dem. Ikke fordi butikken fik udsolgt, men mere fordi personalet i samme butik måske ikke er klar over at blomster skal have vand, for at blive ved at leve.


Pudeblomster

Pudeblomster


Herhjemme har pudeblomsterne stået fint i deres potter hele den sidste uge. De er stadig glade, til trods for at de måtte vente på omplantning og udsigten fra altankasserne. Anders er nemlig god til at vande blomster og planter på altanen.

I dag blev dagen. Kasserne blev tømt for gammelt indhold, huller blev boret underneden og nu står de fine pudeblomster og knejser på kanten af altanen. Den anden kasse blev fyldt med spanske margueritter og nogle andre små fine blomster jeg allerede har glemt hvad hedder… vist nok noget med Estland…


At der skulle huller i bunden af indsatserne til altankasserne er en helt anden historie, som mest af alt bunder i at vi hvert år har været indehavere af altankasser der insisterer på at være til sumpplanter… og planter der ikke bryder sig om sumpplantebetegnelsen…


2 kommentarer:

  1. Flotte blomster, jeg kan fortælle dig at butikker uden en egentlig haveafdeling IKKE må vande planterne pga bakterier og lign. så det er ikke fordi de ikke gider, de må simpelthen ikke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Susanne, tak skal du have, det vidste jeg ikke. Må de virkelig ikke have en lille vandkande? Jeg synes bare det er synd at de stakkels blomster står midt i solen og forfalder fra den ene dag til den anden.
      Så må jeg nøjes med at være trist over, at ingen overvejer det der med solen.. for der kunne godt være mulighed for skygge...

      Slet