Skydeskår og stejle loftstrapper

Som så mange andre middelalderlige installationer har Rundkirkerne også været udstyret med forsvarsværk.

Trods mange besøg i Østerlars Rundkirke, har jeg aldrig været oppe under loftet. Det fik vi mulighed for denne gang, og det var spændende at få et indblik i historien med skæve sten, stejle rundskårne trapper og lofter i flere lag.

Fra kirkerummet fører en trappe op til lofter i to etager. Trappen er stejl og med uregelmæssige trin. Et tykt reb sikrer mod at falde, og jeg var pænt glad for støtten, både op og ned. Trappen drejer mod uret og ifølge min far skulle trappen dreje den rigtige vej i forhold til forsvar, fægtning og beskyttelse mod indtrægne fjender. Trapper af samme kaliber skulle befinde sig på andre bygningsværker – som for eksempel borge – fra samme tid.

Østerlars Rundkirke er fra omkring 1150. Den er bygget af svære sten og hvidkalket på ydersiden. Og i kirkerummet. Fra trappen og lofterne er der fri udsigt til de rå sten og svære tagbjælker, og på øverste etage, der rummer en buegang og utallige skydeskår, alle i forkellige størrelse, er der også en smuk udsigt langt ud over landet.

De tykke mure har muligvis givet beskyttelse mod fjender, men jeg tænker at der må have været koldt en vinter med frostgrader. 

Mellem de små huller er større reelle vindueshuller med skodder, der giver mulighed for at kigge langt. Hvem der har gået vagt i buengange, har jeg ingen anelse om, med de har uden tvivl haft god mulighed for ikke at blive overlistet, skulle nogen ville ondt.

På etagen mellem buegangen og kirkerummet, er der tomt. Et enkelt vindue i et indhak sørger for lys, og jeg forestiller mig, at der har været plads til opmagasinering af krudt og andet krigsmateriel. Eller måske den tiende som kirken kunne opkræve fra de omkringboende bønder.

Mens der er tydlig ro i kirkerummet forneden, er det som at befinde sig et helt andet sted, når døren til trappen bliver lukket og historien lukker op for et tilbageblik med rig mulighed for at bruge sin fantasi.