Weekend uden det store

Fredag aften var skøn. Skønne mennesker, skøn mad og den skønneste baby på visit.

Anja har en have der bugner, og med høsten indendørs blev vi beværtet med alskens lækkerier af egen avl. Louise fandt tid midt i barslen og havde Marius med. Hun kommer igen, når vi inden længe holder julehygge i Berits private egenmærker. Det er værd at glæde sig til.

Det er dejligt at have skønne kolleger, som også er skønne, når arbejdsdagen er slut.

Lørdag var også lækker mad. Anders og jeg tog til byen. Tullede rundt og spiste indisk. Lamb Korma og Lamb Rogan Josh flankeret af krydrede ris og nanbrød. Det var godt, og vi kommer gerne igen.

Inden maden var vi forbi en barber. Anders havde søgt og troede at have fundet en af de gode gamle, af den slags der forstår at bruge en ragekniv og trimme kanter. Han har lagt sig fuldskæg til. Vil gerne have det stort. Det bliver det hurtigt. Nok er håret oven på hovedet ved at forsvinde, men skægvæksten er der ikke noget galt med.

Han ville have hjælp til at trimme og få facon efter pludselig at have skæg i flere længder. Det fik han, og med den hast det vokser ud er det ikke verdens undergang, at resultatat ikke var helt perfekt.

I stedet for ragekniv og proffesionalitet blev han budt på en maskine og et pigebarn, der måske nok lød som om hun vidste, men måske endnu har nogle læreår til gode. Vi tænker at den gode gamle barber sikkert holder weekenden fri - for lokalet gav det helt rigtige indtryk.

Senere gik jeg i gulvet. Er endnu ikke rigtig vågnet op. Hovedpine og nakkesmerter holder hof. Jeg beder dem om at fise af, smækker benene op og holder mig selv beskæftiget. Om lidt må jeg hellere lægge vasketøjet sammen, for Ungersvenden er lovet kattepasning, og katte i rent vasketøj er ikke min yndlingskombination.

Alle andre steder må de vist nok godt være...