En mærkelig uge

Det er en mærkelig uge, der er ved at nå enden. Jeg ved godt, der er en dag mere.. men ugen er over halvvejs.

Om lidt pakker jeg mig sammen og tager på arbejde. Om lidt vil jeg være sammen med børn - for anden og sidste gang i denne uge.

De andre dage har budt på alt muligt andet.

Et nyhedsbrev - og et klap på skulderen, midt under gårsdagens personalemøde. Og kursus. Af den spændende slags.

I morgen slutter kurset. Det med vrede og unge og håndtering. Det er ikke blevet mindre spændende.

I går var næstsidste gang. Og Daniel kom på besøg. Jeg er på kursus med hans gamle klasselærer. En af den slags lærere, der sætter spor og gør en forskel. Efter første kursusgang lovede jeg at hilse. Anden gang kunne jeg hilse tilbage. I går nåede jeg lige et hurtigt opkald til Ungersvenden, i en pause. Du kan bare sige, når I har pause næste gang, sagde han, Så kommer jeg gerne forbi.

Så det gjorde jeg. Sendte en sms og inden jeg så mig om, stod Ungersvenden og snakkede med lærerTorben, og gik ikke igen, før pausen var slut. De andre synes det var noget mærkeligt, at han ikke snakkede med mig.. Jeg synes det var ret naturligt. Det var jo ikke mig han ville tale med!

Mig kan han jo altid tale med.