Vi har bestilt et nyt fjernsyn. Sådan et uden billederør, med fuld HD og smarte funktioner. Ikke det dyreste vi kunne finde - langtfra -, men et fornuftigt et til prisen, og med en viden om, at det umuligt kan holde så længe som det gamle. Der er vist noget med, at jo flere tekniske vidunderlige fremskridt der stoppes ind i apperater, jo kortere holder de.
Men det er på vej. Anders undersøgte, udvalgte og fandt endda en udbyder, der tilbød gratis fragt. Lige nu står det ifølge udsendte track- and tracenummer et sted i København. Og altså ikke her, hvor vi hellere så det. Det betød at ugens eneste rigtig vigtige udsendelse på den nuværende meget tomme skærm - Broen - ikke var mulig at se herhjemme.
Så er det godt at have Sille, og jeg klargjorde da også for flere dage siden, at hun godt kunne forvente besøg af mig søndag. Det var heldigvis helt i orden, hvorefter Sille spurgte om jeg var klar til et loppemarked.
I Carlsbergs gamle hal Tap1, var der i weekenden marked af den gamle slags. At vi kom søndag, betød at vi kunne gå hjem med mere end et kup. Op til temmelig mange procenter blev slået af priser på ting, sælgerne ikke havde lyst til at tage med hjem. Og jeg kom hjem med mere, end jeg almindeligvis finder frem til på sådan et marked. Jeg plejer faktisk nærmest at gå i stå over udvalget.
Det var superhyggeligt, det eneste jeg stejler over er, at mange stadeholdere allerede en time inden lukketid begyndte at pakke sammen, køre ud og efterlade tomme stande. Det er trist synes jeg, og vi kunne mærke en hvis følelse af at være uvelkomne og til besvær. Jeg er klar over at weekenden har været lang, og man gerne vil hjem, men jeg bliver alligevel lidt harm over at det udstilles så tydeligt.
Altså holdt vi os til dem, der stadig gad sælge og tænkte at hvis resten ikke længere gad høre den klingrende lyd af penge i kassen, så skulle de være så velkomne.
Til sidst var det slut. Vi stod pludselig et mørke, der slet iikke havde været der da vi kom. Alt lyset var forsvundet og vores maver begyndte at gøre krav på mad. VI gik mod Frederiksberg Alle og La Fiesta. Jeg kan godt lide mexicansk, og jeg godt lide La Fiestas udvalg. Men jeg kan ikke lide, de knuder min mave gør efterfølgende. Det havde jeg glemt. Gad vide om jeg husker det næste gang.
Hjemme var der tid til at lave et par kander the - vi skulle jo ikke gerne løbe tør - inden sidste afsnit af Broen løb over skærmen. Mens jeg strikkede, trævlede Sille op. Da afslutningen kom, var vi slet ikke færdige med at snakke, og der gik yderligere det meste af en time, inden jeg pakkede mig sammen, hankede op i alle indkøbene og vendte næsten hjemad.
Slet ikke noget dårligt indhold for en søndag i November.
Forresten har jeg fra pålidelig kilde (DR) hørt at tredie omgang af Broen er på vej.
Ja, Broen har været så god, jeg glæder mig også til del 3 :-)
SvarSletAnne, den sluttede jo slet ikke, så kom bare med tredie del :)
Sletlidt sært at se dine billeder i dag. De blå muselmalede kopper i midten og glassene præcis magen til min mors. Hvis ikke jeg vidste at min søster arvede dem, kunne de have været min mors, som var endt på loppemarked. Det er lidt vemodigt at tænke tilbage på de hyggelige kageborde hun diskede op med.
SvarSletSelvom det er over to år siden hun døde savner jeg hende stadig hver dag.
Evi, der var rigtig meget nostalgi ved at gå rundt mellem standene. Jeg oplevede også gensyn med min mors, min mormors og min farmors.
SletI min verden skal der være plads til savn. Både det der gør ondt og det der skaber glæde midt i al tristheden.
netop det ville være mere trist hvis man ikke savnede. Det er jo fordi de har betydet noget for os og der er både triste og glade minder fra den tid som er gået. min mors ting minder mig om hende alligevel ligger de fleste af de ting jeg har arvet stadig pakket ind.Jeg behøver ikke at se på dem for at huske hverken tingene eller min mor, men jeg er ikke nået til at kunne kassere dem. Måske kommer det en dag bare lidt !
SvarSlet