tirsdag den 29. januar 2013

Somme tider har lidt også vældig meget ret


Det er ikke alle dage, jeg kan pakke sammen og tage hjem, samtidig med, at jeg føler der er givet fuld valuta for pengene.


Min dag i Caféen


Der er dage, hvor jeg kan have følelsen af, at stå over for noget af en loppetjans. Dage, hvor jeg kan undre mig over, hvad det egentlig er jeg laver, og om det kan retfærdiggøres at jeg er der.

Jeg har at gøre med en flok børn, der er så gamle, at de for en stor dels vedkommende kan selv, vil selv og helst uden voksne. I hvert fald skal de voksne bare være i periferien. Og det kan de. Det er i virkeligheden vigtigt at de gør det.

Det er også vigtigt der er en voksen. Jeg bliver brugt efter behov, og jeg er ikke i tvivl om, at var jeg der ikke, ville behovet føles langt større.

En klog mand fortalte mig en gang, at når ungerne ikke længere har behov for os, er målet nået. I dag var sådan en af de dage, hvor målet i den grad føltes nået.

Jeg har ikke løbet, jeg har ikke engang været nær ved forpustet. Umiddelbart føles det faktisk ikke som om, jeg overhovedet har lavet noget, der kan kaldes arbejde i dag. Og så alligevel. En hurtig opremsning siger mig, at noget har jeg gjort.


Min dag i Caféen


Jeg har...


  • Snakket med drengene.
  • Grinet med tøserne.
  • Bagt boller.
  • Drukket en hel kande the.
  • Spillet billard. Og vundet.
  • Strikket to en halv hexipuff.
  • Planlagt aftensmaden. Og skrevet indkøbsliste.
  • Grinet noget mere med tøserne.
  • Spurgt ind til en forestående operation.
  • Opdateret vægkalenderen.
  • Snakket om klaustrofobi kontra agorafobi.
  • Ryddet køkkenet.
  • Pakket sammen og sat opvaskemaskinen i gang.

Min dag i Caféen


Lidt har vel også ret.

Nu er det tid til den der aftensmad, som jeg fik købt ind til. Senere venter et par hanke til en taske. Det sidste er langt det vigtigste - i min bog.


Altså må jeg hellere komme i gang.

6 kommentarer:

  1. Sådan kan det hurtigt føles tror jeg, men det betyder jo som du selv er inde på, at du ikke har lavet noget. Du er der hvis de har brug for dig og det er det vigtigste. :-)

    Han var klog den mand du engang traf. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var han Catarina :)

      Det sjove er faktisk, at hvis jeg ikke er der, sker der tit noget, som ikke er helt så godt, og som ikke ville ske, selvom jeg føler mig overset :)

      Slet
  2. Jeg er hjemmevejleder for senhjerneskadet. Nogen gange løber jeg og andre gange forebygger jeg. Vi har en del rolige dage, hvor man tænker Hmm det her kunne 1 mand klare på den halve tid. men var vi der ikke ville alt være kaos og der skulle mange som os til at " rydde op - samle borger op igen" på fuldtid.

    De fleste gange når vi føler vi laver mindst er det et resultat af at vi har lavet meget...... Så har vi rykket vores borgere for en stund.

    Kh

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Ulla, jeg er fuld af beundring for det arbejde dig og dine gør. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det jeg gør, kun er en brøkdel af det du gør, men det er de samme oplevelser jeg har.

      At jeg stort set ikke behøvede at være der i dag, er nemlig helt sikkert et spørgsmål om det arbejde, jeg og mine kolleger allerede har gjort.

      Nogen gange glemmer jeg bare hvordan det hele virker, når det bliver for nemt :)

      Slet
  3. Lyder som en god dag.

    Forresten jeg har lige lavet et indlæg om min seneste flettede taske måske du har lyst til at se den, nu når du selv skal igang med det sidste på din datters :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helena, Det var dejlig dag... også selvom den var lidt stille :)

      Din taske er rigtig fin. Jeg synes det er en fantastisk ide at bruge resterne af nytårsdugen.

      Slet