Når morgendagens konfirmand stort set ikke tænker på andet end fodbold og Anders kan folde fine skjorter af pengesedler, kan gaven meget hurtigt udvikle sig fra tanken om en knitrende fin ny femhundredekroneseddel til et helt fodboldhold, komplet med målmand, bold og bane.
Altså har Anders foldet, jagten på en skinnende bold givet bonus, og jeg har med hjælp fra drengene i Caféen og internettet fundet den helt rigtige startopstilling for yndlingsholdet.
Nu står de så klar, de ti spillere og målmanden i sin egen trøje. Opstillingen er ikke helt som de billeder jeg fandt på nettet, men det kunne ikke blive anderledes, for enten er spillerne for store eller banen for lille.
Tilbage står så, at jeg mener Anders har misforstået det der med at trøjerne på et hold skal være ens, mens Anders mener det er med fuldt overlæg at en halvtredser kan blive til fire forskelligt udsmykkede t-shirts...
Mens gaven til i morgen ligger klar, skal resten af lørdagen gå til at forberede mandagens gæstebud. Nogen gange er det nemlig nødvendigt at planlægge forud, også selvom det ikke er blandt mine spidskompetencer.
Genial ide, I er et godt makkerpar :-)
SvarSletLene, det synes jeg også :)
SletSikke en kreativitet - fantastisk idé
SvarSletSusanne
Susanne, da først frøet var plantet, var der ikke langt fra tanke til handling :)
SletWauw sikke en god idé og det ser jo vildt flot ud. :-)
SvarSletCatarina, ideen blev bestemt også anerkendt :)
SletVi skal også til en konfirmation hos en und mand der er bidt af en gal fodbold og kun ønsker sig penge. Mon Anders vil ud med hvordan han folder? Helst inden den 31/5-14 ;0)
SvarSletKH Tina
Tina en hurtig googlesøgning fik mig frem til denne side: Make-a-Shirt-out-of-a-One-Dollar-Bill. Det er lige præcis sådan Anders gør. Håber du kan bruge det.
SletGod fornøjelse med folderne :)