Jeg kan konstatere at jeg gerne vil op, og åbenbart også gerne ned. I hvert fald nåede jeg begge dele, på sidstedagen i Aarhus.
Jeg havde lige knap tre timer, fra jeg satte kufferten i bagageboksen på stationen, til toget kørte. Jeg kunne have taget tidligere hjem, men jeg blev nærrig og gik efter de orange billetter.
Altså gik jeg ud i byen, gik lige op ad Strøget, og da jeg nåede Salling, kom jeg i tanke om, at jeg aldrig har været oppe på toppen og se ud over byen. Altså gik jeg ind og fandt rulletrappen op.
Jeg har altid troet at Salling Rooftop handlede om udsigtsplattformen med glas, og har aldrig rigtig forstået hvorfor det skulle være så spændende. Jeg blev klogere.
Salling Rooftop er nemlig slet ikke kun udsigtsplatformen, dett er så meget mere. En kæmpe konstruktion på toppen af taget, der i flere lag byder på udsigt, hyggekroge, finurlige møbler, mulighed for at købe noget att drikke og cafe både ude og inde.
Selv i regnvejr er det en oplevelse.
Jeg gik op, jeg gik ned og jeg gik op igen, rundt satte mig i læ og nød hele oplevelsen.
Det er svært at tage billeder, der viser hvor fint det er. Jeg tænker det skal opleves.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar