Den Gamle By

 

Det er år siden jeg har været i Den Gamle By. så en tur til Aarhus, kunne ikke være en tur til Aarhus, uden en tur i Den Gamle By.

Det blev i dag. Jeg tænkte at det var en god måde at bruge søndag. 

 

 

Noget af det jeg gerne ville se, er den nyere del, hvor 70'er-kvarterret er udbygget siden jeg var der sidst og den helt nye del, der nærmer sig vores tid. Jeg synes det er blevet fint. 

Børnehaven på første sal var et af de nye steder og jeg blev slået af genkendelse og nostalgi. Specielt over de små figurer ved garderoberne  til hvert barn. Jeg kan ikke  huske hvad jeg havde, det kunne være en sommerfugl eller en blomst. Begge mine forældre arbejde i 70'erne og jeg kunne læse mig til at jeg var mellem de tredive procent af datidens børn, der gik i børnehave. 

Noget andet de små tegninger gjorde, var gensynet med vendespillet min tante lavede til mig, for mange år siden. For der var de jo - alle de små figurer på firkantede stykker krydsfiner. Jeg tror jeg skal finde spillet frem en dag, for mon ikke der er andre, der kan huske datidens børnehavefigurer.

 

 

Udstillingen Aarhus fortæller, der ligger under jorden, havde jeg til gode. Den starter i vikingetiden, som jeg havde i frisk erindring fra vikingemuseet, og arbejder sig op gennem tiden. Jeg synes det var spændende frem til damplokomotivet. Måske fordi selve byens udvikling blev synliggjort med kort hertil, måske fordi jeg ikke havde uanet tid, og gerne ville se meget andet.

Ved lokomotivet var et interaktivt kort over hele landet, der viste hvordan jernbanen vandt frem og forsvandt. For hvor har der været meget jernbane hen over hele Danmark, inden biler blev allemandseje og de private baner i stor stil forsvandt. Personligt synes jeg det er ærgerligt og ville have ønsket at den private bane til Brædstrup stadig var i aktion, da jeg var forbi i torsdags. 

 

I en opgang i 70'er-kvarteret bor skoleinspektøren i en lejlighed med arvede møbler, gynækologen med moderne møbler, kernefamilien med en stil, der ikke er helt så moderne og kollektivet. Jeg bliver altid slået af nostalgi og bliver sendt tilbage til min barndom i de tre sidste lejligheder. 

Mine forældre sammen med min søster og jeg repræsenterer i høj grad kernefamilien tilbage i '74. Men møblementet er ikke helt så genkendeligt. I glimt, helt sikkert, men det føles på en eller anden måde lidt for gammelt. Hos gynækologen derimod. Der står min fars skrivebord, og andet af det jeg forbinder med min barndoms hjem. 

Indtil jeg træder ind hos kollektivet, og med det samme føler mig hjemme, uden at være hjemme. Kollektivet repræsenter min opvækst på så mange planer. Dele kunne findes i mit barndoms hjem, specielt efter mine forældre blev skilt, men det er også hippieskolen, mine veninder og deres hjem. 

 

 

Resten af byen er ren nostalgi. Bortset fra det allerældste hjørne har jeg været alle steder, og denne gang nåede jeg det bagerste hjørne. Der er så mange steder, jeg har nået at glemme. Jeg blev flere gange slået af, at her havde jeg vist ikke været før, for øjeblikket efter at blive ramt af gensynets glæde.

Og så må jeg bare sige, at jeg er vild med de der gyldne lyn, der ikke er gyldne lyn, med en slags fugleskræmsler lavet af kartofler og fjer hængt i en snor og sat på en pind, så de kan bevæge sig i vinden. 

Ligesom jeg er vild med at man i den gamle by selvfølglig bruger stilladsserr af træ, når der er behov for sådant.

Der er så hyggeligt i Den Gamle By. Det er hyggeligt sammen med andre, men det er også hyggeligt alene.