Krydser på en mandag - Uge 28

 

Ugen kort:

• Ugen startede i Hamborg, efter skønne dage. 
• Det ser ud som om tyskerne ikke er helt så vilde med danskvand med citron, som de har været, når vi var i Tyskland tidligere. Dee var i hvert fald nærmest umulige at finde.
  
• Vi pakkede, sagde farvel til Hamborg og  tog til Berlin. 
• En tur gennem nærområdet., betød at byen blev noget mindre end sidst vi var i Berlin. Sådan noget sker tit, jo bedre man kender et område - er min erfaring.
• Det lykkedes mig at deltage i aftenspind to gange.
• Berlin er stadig skøn. 
• Emilie fyldte 25, vi ringede, sang og morede os over de 25 gaver, jeg havde fundet og pakket ind, der alle var fyldt med kanel i en eller anden form. Kanelgifler, chokolade med kanel, krydderikrukke til kanel, duftlys med kanel osv, osv, osv.
• Vi spiste så meget mad, at jeg fik en følelse af at kunne undvære mad i et par uger...
• Hjemturen var lang og ikke uden genvordigheder. En times ventetid, halvanden times forsinkelse ved ankomst - jeg ved ikke hvor den halve time dukkede op fra. 
• Det skulle være muligt at få refusion, men Deutsche Bahn vil have en underskrift fra personalet i toget, for at tro på forsinkelsen... Det er jo nemt at sige, og jeg kan mærke jeg bliver en smule provokeret, og overvejer om underskiften kan findes. 
• Søndag var sidste feriedag, og jeg lavede så lidt som muligt. Det var lige hvad jeg trængte til. 

 

Læse:

Sidste uge læste jeg Et bjerg af løgne, tredje bog i serien om Michael Sander og Lene Jensen. I løbet af ugen læste jeg også fjerde del - Enhjørningen, og til hjemturen måtte jeg erkende at jeg ikke havde noget at læse, til trods for at næste bog i serie lå derhjemme. Jeg ville ikke slæbe flere. 

Løsningen blev at lånte den sidste del af serien - Ghostwriter - på e-reolen og læste på telefonen i toget. Til trods for en ny telefon, der stadig holder godt på strømmen, kan jeg konstatere at det koster en hel del at læse. Enden blev at jeg ikke havde mere strøm, ikke kunne lade op, for toget vi kørte i, var fra en tid hvor strømstik ikke var inkluderet i indretningen. 

Jeg er snart færdig. Det er stadig en lidt ubehagelig verden Steffen Jacobsen udfolder. Det er også en spændende og letlæst verden og jeg føler mig i den grad underholdt.

Med en sidste bog, kan jeg godt blive lidt bange for at hovedrollerne ikke overlever.

Broderi:

I Aarhus var jeg forbi Broderi Moderne, som viste sig at ligge inde med de skønne finurlige fugle fra Satsuma Street. Jeg synes de er så fine, og havde kigget på hvad det ville  koste at købe dem fra USA, Det opgav jeg, men da de lå der i butikken til en hel anden pris end det jeg kunne komme til som privat, kunne jeg ikke lade dem ligge.

Jeg tog dem med til Tyskland, for det kunne jo være der blev tid. Det blev der. Jeg syede mens vi var i Hamborg, når vi var i hotellejligheden og der var tid. Det var et superhyggeligt broderi og forholdsvist hurtigt færdigt. Jeg blev færdig med den første  lille fugl, inden vi tog videre til Berlin. 

Jeg havde også et stykke hotelstrik med, så det fik lov att fylde i pauserne i Berlin. 

Den anden lille fugl venter derfor til senere.

Fuglene er syet på et perforeret materiale med to tråde. Alting følger med i kittet. Jeg troede baggrunden var karton, men så vidt vi kan vurdere er det læderpapir. Det kan i hvert fald tåle en hel del.