Masker på en mandag - Uge 29

 

Ugen kort:

• Ferien var slut, og jeg åbnede Klubben mandag morgen. 
• Jeg kørte til Mørkhøj med en T-shirt købt med hjem fra Berlin.
• I Klubben nåede vi både pandekager over bål, tur til det Grønne strøg, Frilandsmuseet og film og varm kakao efter leg i regnen, våde og kolde børn.
• Det er skønt at se Berit igen efter vi begge har haft ferie. 
• Min mor og Emilie inviterede til fælles fødselsdag i Annelises have. Det var skønt at se familien og dejligt at se hvordan Oscar vokser og kan ting alene, han ikke kunne sidste år.
• Jeg kørte ind til Hovedbanegården for at få hjælp til verificering af forsinkelsen på vej hjem fra Berlin, så vi søge om erstatning. Jeg fik masser af hjælp fra en dame, der muligvis gjorde mere end hun burde, måske fordi hun blev provokeret af at Deutche Bahn selv burde vide, deres tog var forsinket. Sådan cirka samme grund til at jeg synes vi skal reagere. 
• Da jeg  var på vej mod byen, inviterede jeg Anders på  øl på Fermentoren, jeg lige havde hørt om. Han var klar, var imponeret og vi endte med at spise mexicansk på La Neta på Istedgade, inden vi tog hjem. 
• Jeg har spundet med, når Spindeforeningen holder aftenspind i forbindelse med Tour de Fleece. Det er altså hyggeligt. 

 

 

Læse:

Jeg læste fortællingen om Lene Jensen og Michael Sander færdig. Jeg kunne godt ønske der kommer endnu en titel til serien, som jeg ikke har en følelse af, er afsluttet. Jeg var underholdt. Det er spænding og krimi sat sammen til et hæsblæsende hele. 

Serien er skrevet af Steffen Jacobsen og den foreløbige sidste del hedder Ghostwriter. 

Med afsluttet læsning, manglede jeg noget at læse. Jeg havde ikke biblioteket indenfor rækkevidde og endte med at række ud efter anden del af Ken Follets trilogi Verdens Vinter. Det er længe siden jeg læste første del, og jeg var i tvivl om jeg ville kunne huske persongalleriet. 

Det var ikke noget problem. Mens første del Giganternes Fald foregår i tiden omkring første verdenskrig er tiden gået og anden del starter i tiden for nazismens indtog og optrapning til endnu en verdenskrig. 

Hovedpersonerne fra den første bog er blev ældre og det er nu i højere grad deres børn, der fylder i fortællingen. 

Jeg har en erindring om at den første bog var svær og langtrukken at komme igennem. Her følte jeg mig underholdt fra første side. Måske fordi jeg allerede kender forhistorien og der ikke først skulle forklares en hel masse. 

Strikke:

Emilie vil  gerne have strømper, og har efterhånden fundet en hel del opskrifter hun gerne vil gå med. Hun har også garn, det sværeste var at beslutte hvilken farve de valgte strømper skulle have.

Hun endte med en blå med glimmer fra Tinki Fibres og opskriften Stellen. 

Jeg er ikke nået langt. Mønstret er let memoreret, jeg skal sådan set bare strikke.