Mens cykelrytterne tramper rundt i Frankrig, er en anden og meget vigtigt køren rundt også i gang. Jeg ved ikke hvornår det startede eller hvem, der fandt på det, men Tour de Fleece er spindernes noget nær vigtigste begivenhed i løbet af et år.
Kort og godt spinder man, så meget som muligt i løbet af den tid Tour de France bliver kørt. Der holdes hviledage, man samler hold og vigtige mål kan nåes. Mit feed vælter altid over med billeder af spundne fibre, når juli står for døren.
Jeg har ingen mål, men jeg oplever alligevel, at føle mig animeret til at spinde det jeg er i gang med færdigt. Jeg havde kun et projekt i gang, kartet uld og garnrester, købt for længe siden på Fiberfolk og startet engang sidste år.
Så jeg har spundet og til sidst fik jeg alligevel sat et mål, for målet var så tæt på, at det nærmest var umuligt ikke at nå. Jeg ville være færdig, inden Anders også har ferie og vi tar på ferie. Det lykkedes, nu ligger det spundne garn og venter på at jeg kommer hjem igen, og tager fat på en tvindeteknik, jeg ikke føler mig særlig komfortabel med.
Jeg vil kædetvinde. Det har jeg nemlig ikke rigtig prøvet før.
Jeg var ikke halvvejs, da jeg samlede det op og pakkede det i tasken mod Aarhus. Nu har jeg hundrede gram spundne fibre, som jeg tænker skal bruges som mønsterfarve til en islandsk inspireret sweater til Anders. Bundfarven skal være blå, for han er inde i en blå periode og ejer ikke en blå sweater - det duer jo virkelig ikke.
Bundfarven skal også være et kommercielt garn. På sigt vil jeg rigtig gerne spinde til et helt projekt til Anders, men det sigt er ikke sådan lige inden for rækkevidde.
Til gengæld har jeg overskredet en anden grænse, som for mig var svær, og som for andre er ingenting. Jeg har deltaget i online spindekomsammen, når Spindeforeningen lukker op for aftenspind. Det var slet ikke farligt, men faktisk ret hyggeligt.
Det er jeg ikke færdig med, selvom de næste dage, på ferie med Anders måske ikke kommer til at indeholde tid til online fællesskab.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar