søndag den 8. september 2013

En blå Tomato the Frog Prince


Tomato - the african flower Frog Prince


De her frøer. De er fantastiske. Om lidt kaster jeg mig over en mere. Bare fordi jeg kan. Og fodi det er et fantastisk projekt. Eller måske ikke lige med det sammen - men så i hvert fald, når jeg kan snige mig til det, mellem alle de fødselsdagsgaver der pludselig presser sig på. Fødselsdagsgaver, der ikke alle samen kan være frøer.

Den blå her. Den er en fødselsdagsgave. Men først om en måned. Indtil da kan jeg få lov at glæde mig over den.

Modtageren er Zacharias. Min yngste nevø. Han fylder seks lige om lidt. Han er lige startet skole og er vild med det. Og hvor det skønt, at tilbuddet bare fungerer, når Zacharias ikke fungerer som alle andre. De er seks drenge i klassen, og de nyder alle at gå i skole.


Tomato - the african flower Frog Prince

Tomato - the african flower Frog Prince


Inden jeg begyndte på frøen til han, spurgte jeg min søster om han mon ville have sådan en. Tja, sagde hun. Hvis ikke han bliver bange for den... Så nu håber jeg at han vil se den an, og måske en dag synes den er fin. Om ikke andet, så fordi jeg har lavet den. Der skal vel være noget ved at være yndlingsmosteren (Jeg er så også den eneste moster han har - så kan yndlings hurtigt sættes på).

Nå. Men jeg er vild med de her frøer. Efter at have lavet to, kan jeg mærke at det bliver nemmere og nemmere. Nærmest en leg. En leg med farver og en leg med en hæklenål, der der nem at pakke sammen eller pakke ud.

Jeg bliver nødt til at lave nogen flere. Og heldigvis har jeg allerede udset mig modtagere, for selvom Anders mener at alle de frøer jeg kan lave, skal bo hos os, er jeg ikke sikker på det i længden er den bedste ide.


Tomato - the african flower Frog Prince








Design: Tomato the Frog Prince af Heidi Bears.


Garn: Bomuldsgarn fra Søstrene Grenes.

Den færdige frø vejer 215 gram. Garnet står for 126 gram, resten er fyld. Jeg har fyldt med bamsefyld igen, fordi jeg stadig har masser og endnu ikke har været i IKEA efter en pude til det samme.  


Nåle: Hæklenål 2½ til det meste og 3½ til de fire blomster, der skulle have været med dobbelt garn. 2 strømpepinde str 2½ mm til tæer.


Størrelse: Den færdige frø er cirka 28 cm lang, 20 cm bred (over hoften) og 18 cm fra underlag til kronespids.


Tomato - the african flower Frog Prince


Bemærkninger: Det er et fantastisk sjovt projekt.

Jeg brugte seks farver i stedet for fire og lavede en farveskala fra lys til mørk. Størstedelen af frøen er hæklet af de fire midterste farver, mens de fire blomster på maven er hæklet af de lyse farver, og de fire blomster på ryggen af de fire mørkeste farver.

Ideen var at give noget farvespil. Det virker egentlig fint, men næste gang vil jeg nok holde mig til de samme farver på hele frøen. Der sker så meget i de enkelte blomster, at det næsten bliver for meget med mere.


Tomato - the african flower Frog Prince


Jeg hæklede de fire bagerste blomster til benene på en større nål og med enkelt garn.

Denne gang hæklede jeg også alt på de enkelte dele sammen. Jeg synes sammenhæklingen er rigtig flot. Flottere end sammensyningen, så jeg nøjedes med kun at sy delene sammen. Dvs ben, øjne og krone på kroppen.

Jeg hæklede kugler som øjne i stedet for knapper og syede lodrette pupiller efter frøforeskrifter. Igen brugte jeg The Puk Projects anvisning til en kugle. Denne gang lavede jeg kuglen en omgang med udtagninger større og skiftede farve fra orange til grøn lige inden sidste udtagningsomgang.


Tomato - the african flower Frog Prince


Jeg bliver nødt til at lave en mere.. og en mere.. og en...


Har du lyst til at se flere billeder af frøen, kan de ses lige her på Ravelry.

18 kommentarer:

  1. Virkelig flot! Jeg kan godt lide effekten med lysere og mørkere farver, selv om du har ret i, at det bliver lidt meget oveni i alt det andet.
    Hvor mange kan du nå op på, inden de flytter hjemmefra?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved det ikke Christunte, for selvom jeg ikke har lyst, bliver jeg nødt til at holde en pause. Og mon ikke den her når at flytte, inden der kommer flere til :)

      Slet
  2. Endnu en skøn frø. Jeg bliver nok nødt til at overgive mig og få købt det mønster. Mit største problem er at jeg lige pt har gang i alt for meget. Men som du skriver kan det være et meget godt projekt, at tage med sig rundt omkring. Tak for alle dine fakta oplysninger - de er gode at have (ikke hvis jeg går i gang, men når jeg går i gang)

    SvarSlet
    Svar
    1. Aslaug, du bliver bidt af det.. tror jeg :)
      Og tak, jeg bliver altid lidt i tvivl om alle de faktuelle oplysninger nu er kommet med.

      Slet
  3. De er simpelthen SÅ skønne!

    SvarSlet
  4. Hvor er de bare fantastisk fine - øjnene er bare blevet rigtig gode, meget mere frøagtige end originalen. Jeg bliver godt nok også fristet...

    SvarSlet
    Svar
    1. Lykke, det er lige før øjnene er blevet for meget, men jeg vil alligevel ikke have dem anderledes.
      Og så har jeg det fint med at friste .. du skal da bare i gang ;)

      Slet
  5. wow de er så flotte jeg er vild med dem :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Og så har de en genial form at holde om, Helle :)

      Slet
  6. Svar
    1. Hanne, heldigvis er de stadig frøer - kys er nemlig prøvet :)

      Slet
  7. Svar
    1. Lisbeth, jeg er fuld af beundring for designeren, der har siddet regnet antallet af fem, og seks og syvkanter ud :)

      Slet
  8. Fantastisk flotte frøer Pernille og dejligt at
    du vil dele dine fakta med os andre.

    K.h. Lis

    SvarSlet
    Svar
    1. Lis, jeg håber bare, jeg har fået det hele med :)

      Slet
  9. Fine frøer :-) Jeg er selv igang og er bleve inspireret af dig til at hækle øjenne - det er da meget flottere end at sætte "kunstige" øjne eller knapper på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dorte, jeg er rigtig glad for de hæklede øjne. Dejligt at kunne inspirere :)

      Slet