tirsdag den 28. marts 2023

At bygge et tårn

 

Tirsdag er håndværk og design, bål og Oscar. Jeg havde egentlig planlagt at han skulle overnatte i dag, men andet overhalede, jeg skal tidligere af sted i morgen end forventet, Oscar er ikke helt rask og derfor blev det en god ide at han kom sammen med sin far og tog med ham hjem og sov. 

 

 

Jeg nåede hjem før de kom, satte mig ved sofaen og undrede mig over den kolde kop the, der stod på bordet foran mig. Jeg er den eneste i husstanden, der drikker the, og den stod der ganske sikkert ikke, da jeg tog af sted i morges.

Adspurgt kunne Anders fortælle at den stod der, fordi han glemte at tænke. 

Han stod nemlig op i morges, lavede kaffe og tænkte at jeg skulle da have en kop the. Med den varme kop i hånden nåede han sofabordet, undrede sig en smule over hvor jeg var, og kom først der i tanke om, at det er tirsdag og jeg var taget afg sted en time tidligere. 

Han stillede koppen fra sig og overvejede ikke at flytte den igen. Jeg takker for omsorgen og er glad for at være tænkt på. 

 


 

Oscar ville lege med stabeldyrene som ellers står ovenpå skabet. Emilie stablede et fint tårn, men Oscar var ikke imponeret. Efter en del meningsudvekslinger om hvordan sådan et tårn skal stables, stablede han dem selv og sagde noget i retning af, at det var meget bedre, og hun slet ikke kunne finde ud af det...

Det var jo ganske klart.




 



2 kommentarer:

  1. Oscars tårn holder helt sikker bedre. Han tænker utraditionelt og er ikke så nem at dupere; begge dele gode egenskaber i mn bog.

    SvarSlet