Masker på en søndag - Uge 50

 

Så gik der endnu en uge.

Ugen kort:

• Jeg har leget med endnu en børste. 
• Vi fik klaret de sidste julegaver på Hobby inden skolerne lukkede.
• Oscar kom, så og sejrede.
• Den lokale psykolog fortalte om observeringer og test på et barn - det er altid ret spændende.
• I 4.Y havde vi online håndværk og design. Det var sjovt, de byggede juletræer af forhåndenværende materialer, og var gode til at rydde op bagefter. 
• De synes alligevel at jeg strammede den, da jeg mente de også lige kunne støvsuge. (Der plejer at være kamp om støvsugeren i sløjdlokalet...)
• Jeg har styr på julegaverne, Der mangler kun en enkelt. 
• Vi julehyggede hos Berit.
• Jeg lavede vegetarlasagne til samme arrangement, og endte med at køre omkring vegetaren, da hun måtte blive hjemme med et sløjt barn.
• Hun sendte gode vibrationer og bad efterfølgende om opskriften.
• Jeg fik æren af nødpasning sammen med kolleger i en anden afdeling. Det var skønt at opleve atmosfæren i en hverdag, jeg sjældent når forbi.
• Emilie er gået i selvisolation, efter tre medstuderende er smittede. 
• Hun blev testet på fjerdedagen i går, har endnu ikke modtaget svar og har tid til ny test i morgen.
• Hun er pænt træt af at være på sit værelse...
• Det månedlige nyhedsbrev er udgivet - lige i rette tid til juleferien. 
• Tredje stik er modtaget. Og armen holdt op med at være øm. Ellers ingen bivirkninger.
• Jeg har købt billet til KnitStory Night præsenteret af Rock & Roll Hausfrau. Vi skal høre om Island, historie og islandsk garn. Perfekt med tanke på sommerens feriedestination.
• Jeg har vist Anders det lokale tyrkiske supermarked, hvor oliven er i høj kurs. Emilie har vist mig en af de gode genbrugsbutikker - og vi kom begge hjem med genbrugsstof til kjoler. 

Læse:

Jeg afsluttede første del af Ken Follets generationsfortælling. Den sluttede lige efter første verdenskrig. Tyskland er forarmet. suffragetterne bliver hørt og i Rusland er Sovjetunionen vist ved at være en realitet.

Jeg har brug for noget andet end krig, ødelæggelse og tung læsning. Jeg forestiller mig den næste bog i trilogien indeholder nogle brølende tyvere og endnu en krig. Det kan jeg godt vente lidt med. 

I stedet er jeg gået ombord i første del i en lang serie om William Wisting af Jørn Lier Horst. Norsk krimi når det er bedst. 

Foreløbig er en mand fundet myrdet, en drabschefen må se sin ferie inddraget og et kup mod en pengetransport er henlagt. 

Jeg tænker pengetransporten dukker op igen og at drabet nok skal blive opklaret.

Strikke:

I et forsøg på at vise Emilie at garn ikke behøver koste en krig, købte jeg Drops Air og pakkede i den første pakke hun åbnede i årets eneste adventskalender, det lykkedes mig at lave i år. 

Hun regnede ud at Augustins No 9, som hun har kigget langt efter længe kan strikkes af de seks nøgler jeg hentede hjem. Efter at have strikket nøgle nummer et, blev jeg nok i tvivl til selv at regne efter, og kan konstatere at hun enten får korte ærmer, en meget kort trøje eller vi må sende bud efter mere garn.

Jeg tænker det bliver det sidste, og tænker også at det hellere må blive inden længe, så farverne kan blendes, hvis ikke vi rammer samme indfarvning.

Jeg strikker efter opskriften, selvom jeg ikke helt forstår trøjer uden udringning af halsen. 

Det bliver blødt. Det er altid et plus i Emilies bog.