Motorik i Herlev

Drengene i ordblindeklassen er en flok afsindig skønne drenge. De kæmper med deres læse-og skrivemæssige vanskeligheder, stiller op til hvad som helst og er rigtig gode til at bruge deres krop.

Derfor er en del af mine timer også dedikeret til bevægelse. Jeg er så heldig at have dem halvanden time i træk, og det giver mulighed for at bevæge sig væk fra skolen og gøre noget andet. Skolens rammer giver nemlig ikke de store muligheder for at bruge kroppen anderledes.

Vi har en Tarzanbane, men det er slet ikke nok for de store drenge i niende klasse.

Jeg har googlet og jeg har cyklet rundt i området i forsøget på at finde en legeplads, der kan udfordre motorisk. Der er bare ikke så mange af dem, og den vi en enkelt gang besøgte sidste år er ikke åben for udefrakommende. Det var jeg ikke opmærksom på dengang, men det fik vi at vide, og så var det ikke her vi skulle hen.

Jeg gad godt finde en klatrebane inden for rækkevidde og udfordre dem med sele, instruktør og mulighed for gentagelse.

Det har jeg ikke fundet endnu, men jeg har fundet en offentlig motoriklegeplads for børn og voksne i Herlev. En legeplads, der ikke kun giver mulighed for at afprøve balanceevnerne, men også indeholder motionsredskaber, der kræver egen vægt at arbejde med.

Vi kørte derud i mandags. På cykel. De var skønne at køre med – omend vi blev enige om undervejs at vi vist lige skal snakke lidt om færdselsregler på mandag…

Vel fremme var motionsdelen optaget af en flok ældre medborgere. Drengene løb i stedet hen til den mere legepladsagtige del af området og afprøvede balanceevnerne på bedste vis, på både svævebane, trampolin, hængeredskaber, balancebane og en karusel, der gjorde flere af dem temmelig omtågede.

Da de ældre holdt pause overtog drengene motionsredskaberne, til stor fornøjelse for specielt damerne, der synes drengene var temmelig seje. Det synes jeg faktisk også. De hang med hovedet ned, løb balancegang og hev sig selv op ved egen vægt.

Efter en halv time i fuld fart var de færdige og klar til at tage hjem. Det passede heldigvis fint med tiden – for en halv time på cykel, en halv time i redskaberne og halv time tilbage på cykel udfylder fint de halvanden time vi havde til rådighed – og så er der vist også lagt rigelig bevægelse ind i skemaet for den dag.

I øvrigt vil de gerne tilbage en anden dag.

Og jeg anbefaler gerne stedet til alle andre – store som små - der har brug for at udfordre sig selv.