Onsdag aften var forældremøde. Syv forældre havde meldt sig til aftensmad og snak om bordet. En enkelt havde taget børnene med, og en film blev sat på i de tilstødende lokaler.
Gennem de sidste mange år har vi oplevet at tilstrømningen til forældremøderne bliver mindre og mindre. Det er der rigtig mange gode grunde til, og når vi spørger står punkter som; mange andre møder og at forældrene ved vi gør det godt, øverst.
Det sidste er vi rigtig glade for. Men det ændrer ikke på at mødet med forældrene står højt på vores ønskeliste.
Aftenens møde med mad og mulighed for at tage ungerne med, var vores sidste bud på at få flere til at komme. Det lykkedes ikke, og med det er forældremøderne ved at være en saga blot.
Det giver mening. Med skolereform, længere skoledage og vores indgriben i skolen er det ikke umuligt at mødet med forældrene i højere grad skal kobles på forældremøderne i skoleregi. At det gamle er slut og nyt skal findes frem. At en æra slutter og med det tristhed (og en lille smule angstprovokation).
Det skal siges at selvom fremmødet ikke var overvældende, var det et supergodt møde. Det var engagerede forældre, som ikke bare lyttede, men gav igen. Som undredes og roste, så vi næsten fik røde ører. Og med rosen er vi fremme ved det manglende fremmøde. For vi ved godt, at vi gør det godt. Vi ved godt, at både børn og forældre er glade for os. Men vi bliver aldrig for gamle til at høre det. Og vi bliver kun bedre gennem dialog.
Også selvom vi er en personalegruppe på bare fem medlemmer, der samlet kan tælle i omegnen af firs års ansættelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar