Endnu en dejlig eftermiddag er brugt omkring Violykkes spisebord med mængder af lækkerier, snak, grin og strik.
Det er en fornøjelse at komme hos Violykke, snakken havde frit løb og min egen introverthed til trods, oplever jeg igen og igen at det er spændende at komme ud og møde nye mennesker. Jeg tør godt, jeg synes det er sjovt og jeg er ganske klar over at jeg udfordrer mig selv.
Der var nu ikke megen udfordring over i dag, for om bordet var bænket damer, jeg for næsten alles vedkommende har mødt før. Det gør det meget nemmere og jeg føler mig langt mere tryg, når selskabet ikke er helt ukendt.
Som altid havde Violykke lagt et kæmpe arbejde i at få alle mulige og umulige til at sponsorere gaver til gæsterne. Og jeg vendte hjem med skønne lyksagligheder fra garnfronten. Det er blevet for mørkt til at vise frem, men når solen igen står på himlen og jeg er hjemme, skal jeg vise frem og takke dem, der takkes skal.
Om det bliver i morgen, tør jeg ikke love, for jeg har halve planer, som muligvis betyder at herhjemme ikke er der jeg skal opholde mig mest i morgen.
Jeg håber, det engang bliver muligt for mig at komme med; indtil nu har det desværre altid passet med, at jeg skulle arbejde
SvarSletDejligt, du havde en god dag
Lydert, måske en dag. Det var i hvert fald hyggeligt :)
Slet