Hen ad vejen

Min kalender er fyldt. Langt det meste er spændende og noget jeg selv har fyldt i. Resten er arbejdsrelateret, og da jeg holder meget af mit arbejde er det sjældent kedelige timer der fyldes på.

Det ændrer ikke ved at jeg er træt, når jeg endelig er hjemme. Jeg falder sammen i sofaen og når hverken det ene eller det andet, inden jeg finder tandbørste, natkjole og dyner frem.

Det lysner, gør det. Jeg kan se det, når jeg kigger i kalenderen, hvor siderne længere fremme er tomme og uden aftaler. Der skal som nok blive fyldt op og lægges til, men jeg tror alligevel det værste er ved at være overstået.

For skønne oplevelser kommer tit i stimer. Stimen er endnu ikke helt forbi, og langt hen i oktober venter gode oplevelser, som jeg glæder mig til.

I dag har jeg fri. Helt fri. Jeg havde en tanke om at lokke tøserne med til Befæstningsløb på Volden. En gåtur på fem kilometer i solskin på voldanlægget pirrede, og jeg ville gerne. Pigerne gad ikke. De ville sove og holde weekend. Det gik op for mig, at skulle jeg af sted alene mistede jeg lysten. Og selvom det ville have været skønt med en tur på Volden, er det også dejligt bare at være hjemme.

Nu prøver jeg så i stedet at tage mig sammen til at gå i kælderen med vasketøjet – det er ikke sket endnu. Omend tøjet er sorteret og gjort klar.

I stedet driver jeg, laver lidt og ingenting. Griber hækletøjet, som er det hjemlige projekt for øjeblikket.

Jeg hækler stangmasker hen ad vejen. Jeg trævler op og finder på nyt. Planen er en kjole. Garnet er genbrugte cowboybukser fra Garnudsalg. Ideen er fra Hendes Verden. Og efterhånden som jeg hækler, skriver noter og trævler op igen, flytter jeg mig langt væk fra udgangspunktet, har lavet om i det oprindelige stangmaskemønster – som var den oprindelige inspiration, har lavet nye planer og ændret dem igen et utal af  gange.

Det tager tid at hækle stangmasker. Det kræver også meget garn. Det vidste jeg godt på forhånd. Efterhånden som arbejdet vokser, vokser også min bekymring for om der er garn nok til kjolelængde. En ændring i stangmaskerne åbner op og bruger en smule mindre garn. Men det kan alligevel godt være jeg ender med en bluse, eller måske en tunika.

Jeg kunne også overveje en stafet efter mere garn…

Hvis ikke det var fordi, jeg lige har forbudt mig selv at købe mere…