Vi skal vist på slankekur, sagde Sille, da vi stod foran spejlene ved byggepladsen i Tivoli.
Jeg husker troldspejlene fra det hedengangne Hurlumhejhuset, der vist også indeholdt meget andet. jeg kan bare kun huske spejlene, der med deres sving i både den ene og den anden retning gengav virkeligheden på forunderlig vis.
Dengang løb vi fra spejl til spejl og tilbage igen. Se mig, se mig, tror jeg vi råbte i barndommens glæde over magien. Nu nøjedes vi med at se og grine lidt, mens vores spejlbilleder gengav os i hobbitstørrelse med meget store fødder, meget brede hofter og alt andet også meget bredt.
Videre til næste spejl var slankekuren overstået. Med tændstikben og nærmest uden former, men meget høje så vi nu tilbage på os selv i en noget andet version, end den vi lige havde set.
Vi fik nok, gik videre forbi en flok unge mænd, der vist var for unge til at kunne huske hurlumhejhuset. De fik nu barndommens oplevelse og morede sig højlydt og med en snert af magien i behold.
Se mig, se mig, råbte de til hinanden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar