Få benene ud af sengen

Det er tidligt. Ikke supertidligt, men der er stadig en halv time til mit vækkeur ringer. Jeg skutter mig under dynen og har egentlig ingen lyst til at stå op.

Ved siden af mig, vender Anders sig, og begynder at snorke. Højt. Og længe. Efter ti minutter giver jeg op. Der er ingen fryd ved langsom vågen under dynen og i stedet står jeg op. På vej til toilettet kommer jeg forbi Emilies værelse. Hun er vågen, sidder endda op i sengen.

Helt forkert. Emilie plejer stadig at sove, når jeg står op og Anders plejer at være taget af sted. At Emilie er vågen er mere mærkeligt end at Anders stadig sover, han havde besøg af en god ven i går, de smagte på snaps, og jeg kan godt forstå han har behov for at sove lidt længere. Heldigvis har han mulighed for at flekse, og dermed komme lidt senere af sted i dag.

Jeg bliver færdig på toilettet og sætter mig ind i sofaen, jeg har god tid og leger videre med den kjole jeg begyndte at hækle i går. Sent i aftes besluttede jeg at nålen var for lille og begyndte forfra. Det ser bedre ud nu. Starten er kedelig, og jeg var lige så glad for at jeg i går var nået forbi. Med omstart er der igen gang i den kedelige start.

Pludselig lyder et hej og en åbning af hoveddøren fra Emilie. Hov! råber jeg, Du er tidligt af sted. Nej, siger Emilie, Jeg skal være der halv ni. Jamen, svarer  jeg, Klokken er kun halv otte! Lydene omkring hoveddøren går i stå. Døren biver lukket og Emilie dukker op i stuen. Hun kravler op i modsatte ende af sofaen og konstaterer trist, at så kunne hun have sovet en time længere.

Snakken går, og da Emilie alligevel vælger at lukke øjnene lidt i sofahjørnet, kan jeg høre at der er liv i Anders. Han har det forbavsende godt efter gårsdagen, er oplagt, hurtigt klar og ude af døren. Tilbage sidder Emilie stadig i sofahjørnet, ikke helt tilfreds med den tidlige opvågen.

Jeg sorterer vasketøjet, og mens jeg står bøjet over kurven hejser Emilie sig op fra sofaens dyb og gør sig endnu en gang klar. Må jeg gå nu? spørger hun inden hun åbner døren. Jeg mener hun også måtte have gået før, jeg undrede mig bare over hvorfor det skulle være så tidligt. Hun griner på vej ned ad trappen.

Vasketøjet er sorteret, om lidt må jeg hellere gå ned og se om der er tomme maskiner klar til brug. Jeg vil helst vente lidt. med alle de brudte morgenrutiner er min også brudt. Jeg plejer at have tid til vågne alene om morgenen. Det havde jeg ikke i dag, jeg halter lidt bagud og kan mærke at jeg mangler min alenetid.