Seksten år, brunch og pokalfinale

Mens solen finder vej, føler jeg mig fanget i et virvar af dage fyldt med gode oplevelser. Gode oplevelser kan man ikke få for mange af, og når jeg endelig rammer de hjemlige omgivelser, lukker jeg mig sammen om mig selv, lader op og glæder mig til nye eventyr.

I går fyldte Nicklas seksten. I påsken inviterede min mor på middag, og da talen faldt på fødselsdagen inviterede Nicklas resolut til brunch dagen derpå. Det er i dag, og heldigt nok havde han valgt et tidligt tidspunkt, som Emilie godt nok synes var alt for tidligt – dengang vi i morges skulle op – og det føles efterhånden som længe siden, vi gik mod toget, til samling med min mor og Annelise i Høje Taastrup og opsamling af min søster i Næstved, inden de sidste ti kilometer foregik for hestekræfter mod Mogenstrup.

Jeg havde købt det rigtige tørklæde, for favoritklubben med den rigtige tekst, og det faldt i god jord. Beværtningen var god, snakken var skøn og når selsskabet er godt, går tiden stærkt. Alt for hurtigt kunne vi alle fire plus Nicklas og min søsters mand sætte os til rette og køre mod Rødovre. Godt de har en stor bil med plads til mange.

Skæbnen ville at årets pokalfinale står i Parken til aften mellem AGF (favoritklubben) og FCK. Både Ann-Dorthe og Claus havde med skiftende held forsøgt at få billetter og da det lykkedes var der ikke et øje tørt. Derfor den lidt tidligere afgang end normalt. Claus parkerede bilen ved Rødovre Station, hvorfra han og Nicklas fandt et tog, min mor og Annelise en bus og Emilie og jeg satte den ene fod foran den anden og endte hjemme.

Trods strålende sol og god mening med at gå ud faldt vi begge omkuld og vist også i søvn.

Desværre kan jeg læse mig til at favoritholdet ikke vandt. Forhåbentlig havde de en god oplevelse alligevel.

Forresten bød gårsdagens tur på billedets blomster. De ligner pæoner, men bladene gør ikke. Eller? De havde også meget korte stilke.