Jeg bruger metersystemet. Højst sandsynligt fordi det er det jeg har lært. Jeg kan på øjemål måle (og klippe) centimetre. Anders er finmekaniker, han regner i højere grad med milimeter og kan også se forskelle på tiendedele. Sådan er vi så forskellige. Jeg kan til nød måle i tommer, men så omregner jeg dem lynhurtigt til centimetre.
Og så er der Rundetårn. Rundetårn er tredieve meter højt – sådan cirka. Ret beset er det vist treogtredieve meter, inklusive huset på toppen. Det betyder at hundrede meter er rundt regnet tre gange Rundetårn. Jeg har en ret klar fornemmelse af hvor højt Rundetårn er, mens tredive meter er noget mere diffust – for ikke at tale om hundrede.
Sjovt nok.
Emilie var i Berlin for et par uger siden. De skulle op i fjernsynstårnet. Jeg ved godt det er højt. Jeg har set billeder af det, men min fatteevne slår åbenbart ikke til, når noget er højere eller bredere eller længere end hvad jeg kan måle med lineal, målebånd eller tommestok.
Med mindre jeg kan bruge Rundetårn. Åbenbart.
Emilie kom med billetten fra tårnet. Og mens jeg sad og kiggede på den, fik målene på det der tårn pludselig meget mere mening.
Kuplen – eller bolden midt på tårnet er nemlig så stor, at Rundetårn kan stå inden i den. Og det giver mening i min verden. – Hold da op, den er stor!
Rundetårn er sådan set ikke så højt, men når der skal seks gange Rundetårn oven på hinanden inden kuplen og derefter et Rundetårn inden i kuplen og yderligere tre gange Rundetårn over kuplen til toppen af antennen – ja så får det hele meget mere perspektiv inde i mit hovede.
Jeg ved godt jeg er mærkelig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar