I stedet for blomster

Vi havde aftenåbent i aftes. For år tilbage havde vi en ugentlig dag med aftenåbent. Det var altid skønne aftener, vi spiste sammen, havde åbent som ungerne ville, og oftest endte de alle sammen udenfor efter maden, mens vi voksne ryddede op.

Men timerne er mindre, tilmeldingerne blev færre og med tiden er der ikke helt så mange aftener med åbent som før. Efterhånden er aftenarrangementerne blevet til arrangementer. Der er altid en plan, og vi savnede aftenerne med åbent.

Da ungerne først havde forstået at vi ikke holdt fest, at der ikke var planlagt noget, og at de kunne gøre lige som de ville inden for de rammer vi har, gik der ikke længe efter maden før de alle sammen løb rundt udenfor. Der er noget magisk ved at være i en skolegård helt uden for åbningstid. At have det hele for sig selv.

Vejret var skønt i går, og mens vi voksne slængede os i den nybyggede pallesofa, der stadig mangler betræk på alle de afdankede sofahynder vi har fundet i kælderen, gik der ikke længe inden ungerne havde gang i vandkamp. Nogen blev meget våde, og nogen fik uddelt temmelig meget vand.

Sådan er det vist altid.

Inden solen hang for lavt, stoppede Henrik dem med lovning på en is, og i de sidste solstråler over træerne på Volden sad vi alle sammen i de hengemte sofahynder på den nye pallesofa og spiste is.

Det var glade børn, der blev hentet hjem.

Hjemme hos mig selv fandt jeg en sovende kæreste, en datter der havde lavet the og sofabord fyldt med garn.

Hvor kommer det fra? forsøgte jeg at spørge først den sovende kæreste og siden den thebryggende datter. Ingen af dem gav svar jeg forstod. Det stod dog klart “at det var kommet flyvende” vist ikke var helt rigtigt.

Jeg opgav, undrede mig og lod garnet stå mens kæresten sov videre og datteren havde ord der skulle siges. Jeg slog mig ned i sofaen, drak the og lyttede til ord, mens jeg meget moragtig nægtede at give tilladelse til at blive hjemme fra skole i dag. Det er da muligt hele skolen skal på Bakken og Tøsebarnet ikke gider og har tusindvis af gode ideer til hvorfor. Skoleåret er slut lige om lidt, og det er en måde at sige farvel.

Hun tog af sted i morges. Hun er ikke kommet hjem endnu – så jeg tænker at helt forfærdeligt har det nok ikke været…

Nå, men Tøsebarnet fik nok og forsvandt. Kæresten fik også nok og vågnede. Blomsterpoint sagde han, og havde ikke kunne stå for Garnudsalgs sidste nyhedsbrev med gode tilbud.

Og så var han da ligeglad med at jeg er på vej samme sted om fjorten dage, og er også helt sikker på at selvom jeg nok havde peget på andre farver kan jeg helt sikkert transformere det meste af to kilo Funky Chunky Alpaca om til vintervarme.

Inden vinter.

Det er svært ikke at blive glad for.