At lege sig til lærdom

Fredag formiddag. Jeg er i Klubben, jeg har understøttende undervisning klokken tolv og materialet er fundet frem. Vi har arbejdet med unge i Uganda, seksualitet og rettigheder. I fredags endte det med en rigtig god snak om homoseksualitet. Hvor nemt er det i Danmark? spurgte jeg, meningerne var mange, men måske er det ikke helt så nemt og tabufrit, som ungerne i første omgang mente.

De skal også spille rundbold. Både fordi bevægelse er vigtigt, og fordi de sidste gang beviste at de ikke kender – eller i hvert fald havde glemt – reglerne i rundbold. Det var en sjov oplevelse at se dem Google regler, finde forskellige, skrive på tavlen, for til sidst at blive enige om hvilke regler der duede og hvilke der ikke duede. Det krævede så absolut afprøvning i praksis.

Klokken er ikke tolv endnu og egentlig har jeg en aftale med den stedlige computer, næste uges plan og info til forældre. I stedet kigger jeg ud i skolegården, hvor en gruppe fra anden klasse er ude og leger med bolde og hulahopringe. Hvorfor de kaster med dem, ved jeg ikke, men pludselig sidder en hulahopring fast i et træ.

Jeg bliver stående, kigger og ser på hvordan fantasien ingen grænser har, for at afprøve forskellige muligheder for at få ringen ned. Inden jeg når at hente kameraet har en bold fra den rigtige vinkel ramt og slået ringen ned. Lykken er dog kort, for et øjeblik efter sidder endnu en ring fast højere oppe.

Det er unægteligt lettere at skyde en ring ned, der hænger langt nok nede til at grenen, den hænger på vender næsten nedad, end det er at skyde en ring ned, der hængere højere og i en gaffelgren, der mest af alt peger opad.

Ungerne er stadig ved god mod, da jeg når hen til træet. Bolde ryger til vejrs med god fart – det ser nærmest ud som skød de til måls, og et par stykker rammer også fint gennem ringen. En af pigerne kan se sig til at en bold ikke duer, og kommer i stedet slæbende med en tyk lang pind, der måske kan hjælpe.

Desværre er hun ikke høj nok, og overlader pinden til Kåre, der bliver dirigeret af pigen, der har set fra hvilken vinkel pinden skal gennem ringen, hvis det nogensinde skal lykkedes at få den ned.

Ned kommer den, knap så rund som engang. Frikvarteret er slut, og selvom jeg mener der var masser af læring i hele seancen, er jeg ikke helt sikker på at børnene opfattede det sådan. Jeg tror nu alligevel de har leget sig til lærdom, eller erfaring de senere kan få god brug for.