DSB har glæde af mig for øjeblikket.
For fjorten dage siden gik turen til Næstved. Det har den gjort nogen gange i løbet af de sidste måneder. Dengang var Emilie med og legede med kameraet i tabletten.
I dag er jeg alene. Og turen går over både sund og bælt. Første stop er Aarhus og yndlingsfamilien. I morgen venter familiekomsammen et sted længere mod nord.
Min søster og familie henter mig på vejen, når de engang i morgen sætter kursen mod nord. Jeg håber de har styr på retningen. Jeg ved bare vi skal hen et sted nord for Skive nærmest ude i Limfjorden.
Hyggeligt skal det nok blive... og jeg får set noget af Danmark for øjeblikket.
Men først et døgn i yndlingsfamiliens selskab.
Jeg glæder mig.
Jamen der findes da ikke bedre steder til weekendhygge end Jylland :-) God weekend til dig
SvarSletLene, det har været en skøn weekend. Og der er dejligt i Jylland.. også på vej hjem i tidlige nattetimer :)
SletNyd din weekend herover i det Jydske og håber min dejlige by Århus tager godt imod dig.
SvarSletHelena, Aarhus er altid dejlig, og når yndlingsfamilien bor lige i nærheden, bliver det bare bedre :)
Slet