Rundt om i det ganske land bliver der spillet skolefodbold for øjeblikket. Skolens pigehold røg ud i første omgang, mens drengene stadig hænger på.
I dag stod opgøret mod Emilies tidligere skole, og da en trediedel af hendes klasse spiller med på holdet, og en trediedel er ret meget, når klassen kun består af otte elever, skulle hun selvfølgelig med og se.
Jeg kørte forbi på vej mod arbejde. Selvom stjernespilleren - der også går i Emilies klasse - har forstuvet noget i armen og render rundt med en slynge, og ikke kan spille med, stod det fem-nul til os.
Den samme stjernespiller er i øvrigt en af dem, de mindre ser voldsomt op til. Det kan jeg godt forstå, for ikke alene er han en eminent fodboldspiller, han er også en af de rigtig gode drenge. Den anden dag stod to af sjetteklassesdrengene og kikkede totalt benovede på Emilie, mens de udbrød: "Du går i klasse med Andrew..."
"Ja" svarede Emilie, og synes ikke det var noget stort.
Det var der flere meninger om!
Da tilskuerne senere vendte tilbage til skolen, var det endelige resultat steget til ni-nul.
Emilie er tilfreds. For som hun selv siger, har hun ikke meget til overs for sin tidligere skole...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar