I fredags ankom anden del af Westknits mystiske sjal. Det blev det ikke mindre mystisk af.
Det var et forholdsvist nemt clue, og inden jeg gik i seng, kunne jeg klippe tråden efter sidste maske.
Ugens del handlede i høj grad om vendepinde. Vendepinde i ret, der med sidste pinde hen over alle masker, og med sammenstrikning af hullerne ved alle vendingerne, forvandlede det hele til en rigtig fin overgang. Jeg blev lidt overrasket over hvor fin.
Spændingen stiger, mens jeg på ingen måde aner hvor det bærer hen. Jeg kan faktisk godt den totale uvidenhed. Jeg kan godt lide at Stephen West i den grad formår at tænke ud af boksen og jeg kan godt lide, at jeg ikke kan forudse hvor morgendagens næste del ender.
Det kan gå alle veje. Den sjove trekant sjalet lige nu består af, har masker hele vejen rundt. Altså kan der strikkes i alle retninger. Uden de store problemer. Spørgsmålet er i hvilken.
Der er en stille forventning at spore. Næsten lige som barndommens udsigt til juleaften.
Fuldstændig enig med dig,jeg har heller ingen anelse om hvad han finder på imorgen,så venter spændt
SvarSletGitte, jeg har pakket garn og foreløbig strik til weekendsturen hjemmefra :)
SletDet ser rigtig spændende ud ;-0
SvarSletKh Charlotte
Charlotte, jeg er temmelig nysgerrig :)
SletHan er virkelig sjov med mysterier! Næste år vil jeg være med igen....
SvarSletGlæder mig til at se næste clue.
Christunte, han formår virkelig at tænke ud af boksen.
SletEt af de første mysteries jeg strikkede, var det samme mønster delt i fire. Det var der ikke meget sjov ved.. men det her. Mere af det, tak :)