Figenskud

Jeg har aldrig rigtig forstået hvad det er, der gør Bornholm til så godt et voksested for figentræer. Men de er der. Over hele øen står ældgamle, kæmpestore figentræer, der lige nu alle bugner af frugt på forskellig stadier af modenhed.




Hvis nogen skulle forsøge at forklare mig det lige nu, ville jeg nok ikke have den store forståelse. Min næse fungerer ikke, jeg skulle måske alliigevel ikke have insisteret på sandaler weekenden igennem. Og når næsen ikke virker, giver det hurtigt afsmag på hjernen.

Jeg tænker en god nats søvn, sammen med de mængder af the jeg har drukket, sikket vil virke helbredende. Det har det i hvert fald bare at gøre.




Anja er vild med figner, og hendes eneste ønske på weekendens tur, var vist egentlig at kigge lidt nærmere på nogen af øens træer. Lørdag formiddag kørte vi til Rønne. Dels skulle vi hente et par af de gode bøffer fra Slagter Hallegård, der altid er garant for godt kød. Vi havde også håbet på jazz flankeret af noget ølfestival, men det viste sig for længe siden at være aflyst. Desværre stod det stadig i Denne uges Bornholm, som var det vi brugte som guide i løbet af weekenden.

I stedet gik vi mod den gamle bydel i håbet om figentræer. Men når man leder kan man selvfølgelig aldrig finde nogen.Og så endte vi med at sætte kursen mod Gudhjem, hvor vi senere havde en date med en båd.




Min far boede engang i Gudhjem, og byen rummer altid masser af nostalgi for mig. Ikke mindst den stejle hovedgade, der ikke må cykles ned ad og under ingen omstændigheder kan cykles op ad, føles velkendt, når jeg med sjældne mellemrum kommer forbi.

Midt på det allerstejleste stykke spottede Anja pludselig et stort figentræ. Inden vi så os om var hun ude og tage træet i øjesyn. Da damen der stod for træet dukkede op og indbød til plukning, sagde Anja ikke nej, og snart stod både Anja og Berit på tæer for at nå de modne, mens damen nedenfor pegede de bedste frugter ud.






Det var lidt syrealistisk der midt på den stejle gade. Og da Berit ikke kunne holde flere frugter, sagde vi pænt farvel til damen og fortsatte turen i bilen, der heldigvis har en god håndbremse.

De fleste af fignerne fik Anja med hjem. Men et par stykker blev til dessert, stegt over gløderne efter aftensmåltidet og nydt med et skvat whisky og vanilieis. Det er ikke dårligt, kan jeg hilse og sige...