onsdag den 4. september 2013

Christiansø


Sidst jeg var på Christiansø, husker jeg noget med kanoner, gule huse og kig til havet. Jeg husker den spinkle bro over til Frederiksø, og krudttårnet, der huser museum og gamle kanonkugler. Jeg husker hygge, min far, Lise og en dagsudflugt. Og jeg husker små sure tyske børn, der boede på campingpladsen og mente øen var deres.


Christiansø

Christiansø

Denne gang husker jeg frokost på Gæstgiveren, en tur gennem en mindre befærdet del af øen. Jeg husker kirkegården, med inskriptioner om militære ledere, fiskere og andre, der i tidens løb har befolket øen. Jeg husker udsigt, indsigt og morbær, som jeg ellers før er stødt på.

Jeg husker haver, skov- og kratbevoksning, det lille glas honning, der nu står ude i skabet i køkkenet, og er et af de hundredetretten glas to stader med garanterede økologiske brune bier har frembragt.
Glassene er nummerede og vi fandt dem i en lille bod ved et lille hus.


Christiansø

Christiansø ... Øh.. Frederiksø

Christiansø

Jeg husker Fængslet og cellen vi kiggede ind i. Fængslet på Frederiksø var ikke for hvem som helst.
Det var straffefanger, samfundskritikere og folk der ikke skulle kunne flygte. Jeg husker murene og befæstningen, der tydeliggør at øerne var en bastion og et militært anlæg fra første færd.

Jeg husker skolen og den lille kasse med frø fra sjældne Christiansøplanter, som kunne købes med hjem, og helst ikke skal have for meget pleje. Jeg husker en skøn dag, et skønt selskab og alt for lidt tid, inden båden sejlede tilbage mod fastlandet i form af en noget større ø.

Der er altså skønt på de to bittesmå øer, langt ude i Østersøen.

2 kommentarer:

  1. Jeg var på Christiansø i 1975 med skolen, så jeg husket meget lidt, men vil gerne derover igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle, i virkeligheden er det jo bare et par klippeskær ude midt i vandet, men hvor er der hyggeligt, og - tænker jeg - meget specielt at bo.
      Jeg kan godt forstå du gerne vil derover igen. Jeg kunne mærke, at det var helt andre øjne der så, end sidst da jeg var udstyret med børneøjne :)

      Slet