Anja arbejder i sin have fra tidligt forår, til det ikke længere er havevejr engang inden vinter. Hun har mange spændende ting, og mens blomster da kan være meget pæne, er det det spiselige, der for hende er mest spændende.
Engang i sidste uge (eller måske var det forrige uge) kom hun med yndlingsbukserne, der var revnet på indersiden af låret. Det gør bukser tit, når de bliver brugt godt.
Jeg lovede, og var - synes jeg selv - lang tid om det. Den anden dag kunne jeg klippe trådene, tage dem med på arbejde og give dem tilbage til rette ejer.
Anja blev glad og spurgte om ikke jeg ville have noget fra hendes have.
I går kunne jeg hjembringe en pose med æbler og tomater og en samling af forskellige chili.
Anders er klar til at hoppe i chilierne. Nogen skulle være ret stærke og nogen måske knap så fulde af styrke. Lige nu nyder jeg bare synet, og glæder mig til i løbet af de kommende dage at kunne nyde smagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar