Det varmer et moderhjerte - mere end jeg troede

Når det går ens børn godt.

Når de får det, de gerne vil have.

Når de arbejder for sagen og kommer igennem.

Emilie har længe snakket om arbejde. Jeg har snakket om arbejde til Emilie endnu længere. Hun vil gerne have et højt forbrug. Hun vil gerne have mange ting, som de lommepenge vi kan stille i udsigt slet ikke kan begå sig mod. Hun vil gerne have flere penge. Trods ønsket holdt hun stædigt fast i, ikke at ville finde fast arbejde, før femtenårsdagen var rundet. Og da den blev nået, ikke før sommerferien var slut.

Til sidst havde hun ikke flere undskyldninger. Til sidst blev ønsket om flere penge større end før. Til sidst vandt lysten til et fritidsjob.

Jeg hjalp, og sammen skrev vi en enkelt side. En side, hvor hun takkede og beskrev. En side med oplysninger, ønsker, beskrivelse og kontaktmuligheder. En side med et billede og en side der skulle bruges som supplement til en jobsøgning.

Belæsset med printede udgaver af papiret, gik hun en tur i Centret. Længe skulle der til, inden modet dukkede op, og endelig lykkedes det at gå ind og spørge i udvalgte butikker. Meget udvalgte. Efter fem forsøg, mente hun at have gjort sin pligt. Fem gode forsøg. To dage senere havde hun arbejde.

I sidste uge kom hun hjem med en underskrevet kontrakt. I dag venter de to timers lovpligtige arbejde. Hun mangler stadig et fast skema. Men hun er glad. Jeg har en fornemmelse af, at butikken også er tilfreds. Og hun glæder sig til lønudbetalingsdagen.

Også Daniel har søgt. Efter halvandet år i bofællesskab er han klar til sit eget. Efter en snak på kommunen og en søgning efter lejlighed er det lykkedes. I fredags kunne han hente nøglen. I går fik jeg lov at kigge indenfor.

I går var vi en tur i kælderen. Efter hans gamle skrivebord, som egentlig er et spisebord, og en reol. Hans gamle bofælles forældre har hjulpet godt. De havde større overskud end mig, og den tidligere lejer har efterladt et par skabe af den type min mormor ville have elsket.

Han har seng, han har lovning på en sofa. Han har tallerkener, glas og bestik. Han har et par pander, en samling gode knive og brædder til at skære på. Han har noget at røre i og han har niogtyve kvardratmeter med et minikøkken og et pænt stort badeværelse i moderne stil med originale retrofarvede karrygule klinker.

Jeg har lovet gryder og lidt mere køkkentilbehør. Jeg overvejer om en kost skal indbefattes. Jeg har kigget priser på en minioven, for sådan en findes ikke. Der kan laves meget mad på to kogeplader, men at kunne smække et fad i ovnen og ikke tænke nærmere en halv eller en hel time er altid godt.

det eneste han ikke har er stole. Tre eller fire spisestuestole kunne være godt at have. Det kunne også være fornuftige klapstole. Mere har han alligevel ikke plads til. De skal nok dukke op, han føler ikke et stort savn lige nu, men det hurtigt komme.

Vi tager gerne imod hvis nogen i en overskuelig omkreds af Rødovre skulle ligge inde med et par stykker, der alligevel er på vej ud. Ellers er jeg sikker på vi finder ud af noget. Og ellers gør han nok selv.

Foreløbig har vi en meget løs aftale om IKEA på søndag... Løs for man aldrig lige hvad der dukker op i sådan en Ungersvends liv.

Billederne er alle sammen fra den dag, vi/jeg forsøgte at indfange et egnet udtryk til en jobsøgning...