torsdag den 19. september 2013

Et meget mærkeligt stykke strik


.. Og et meget sjovt et af slagsen...


Westknit Mystery Shawl 2013 - clue #1


Jeg havde egentlig besluttet at jeg ikke skulle strikke Wetsknits Mystery Shawl i år. Men så var der pludselig så mange andre der skulle, og jeg var nysgerrig efter hvad han ville finde på. Og inden jeg så mig om, havde jeg bestilt garn til projektet.

I min optik er Stephen West en lille smule gal - på den gode måde. En opskrift fra ham er enten fantastisk og genial eller det helt modsatte. Der er ikke rigtig nogen mellemting, alt ligger i yderzonerne. Han tør og leger og ender oftest med fantastiske resultater. Et mysterium fra ham er det hele sat på spidsen. Enten bliver det rigtig godt. Eller også bliver det forfærdeligt.


Westknit Mystery Shawl 2013 - clue #1

Westknit Mystery Shawl 2013 - clue #1


Jeg er med på det hele. Jeg strikkede sidste års sjal, jeg synes det er rigtig flot, men jeg bruger det ikke. Altså besluttede jeg at årets mysterium skulle være en oplevelse. Jeg er klar til hvad som helst. Og spændt på det endelige resultat.

Derfor valgte jeg også at vælge farver ud fra devisen om, at de gerne måtte give modspil til hinanden. Jeg startede ud med en turkis, en lidt skriggrøn og en lilla. Første clue består af to farver, og mens de tre valgte farver virkede fint sammen, da de lå i nøgler ved siden af hinanden, virkede det ikke for mig, da jeg begyndte at strikke.

Jeg troede at jeg skulle bruge den grønne og den turkise sammen. Det skulle jeg ikke. Altså startede jeg om, og har brugt den turkise og den lilla i stedet. Måske skal den grønne have lov at være med næste gang. Måske ikke. I hvert fald har jeg sendt bud efter endnu en farve. En lysere turkis, som føles mere rigtig. Håber jeg. Farver på en skærm er ikke altid det samme, som når man står med dem i hånden.


Westknit Mystery Shawl 2013 - clue #1


Første clue er færdigt. Det har været sjovt. Til at starte med var det bare grimt. For de indviede vil jeg nævne, at jeg synes udtagningsdelen blev for slap, så jeg valgte at udskifte de fem omslag med fire og stadig strikke ti masker om dem. Jeg er godt tilfreds.

Det symmetriske og grafiske i delen - som jeg i øvrigt ingen anelse har om hvor ender i det færdige projekt - synes jeg er flot.

Jeg er spændt. Og glæder mig til fortsættelsen.

4 kommentarer:

  1. Det ser i hvert fald spændende ud - og en lille smule mystisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Frau Putz, det er sådan noget jeg synes gør et mysterium godt :)

      Slet
  2. Det er meget, meget mystisk... og clue 2 har bare øget mystikken, synes jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Meget, Erika. Jeg har besluttet at jeg ikke har en anelse om hvor det bærer hen.. det ender sikkert helt anderledes end jeg har fantasi til... Men det er ret sjovt :)

      Slet