lørdag den 14. september 2013

På farten igen


Dagene drøner derudaf i et afsindigt tempo. Jeg følger med, og føler mig med. Blot ikke her.


Dengang det stadig var sommerferie og dagene gik i knap så hurtigt et tempo...

Dengang det stadig var sommerferie og dagene gik i knap så hurtigt et tempo...


Torsdag aften kunne vi lukke dørene alt for sent, efter et af de bedste forældremøder, jeg har været med til.

Fredag formiddag kunne jeg sidde stille det meste af en hel time, mens Ungersvenden snakkede, betalte regninger og printede kvitteringer. Inden han løb ud af døren på vej mod endnu et kapitel af sit liv, og en nøgle til sted han kan kalde helt sit eget.

Senere tog fredag fart og en gang omkring midnat havde vi holdt fest for en meget lille, men glad, flok unger fra hele kommunen. Vi håber at rygtet om en god fest spreder sig, og der dukker mange flere op næste gang. Vi vil ikke give op. Det skal blive fester med fulde huse igen. Det store skyts skal findes frem. Vi skal bare lige finde ud af hvilket skyts, der virker bedst. Mere end en mulighed er fundet frem, og mere end en skal prøves af.


Dengang det stadig var sommerferie og dagene gik i knap så hurtigt et tempo...

Dengang det stadig var sommerferie og dagene gik i knap så hurtigt et tempo...


Nu er det lørdag og lige om lidt er Emilie og jeg på vej ud af døren. Igen. På vej mod tog, rejse og fest. Min søter fylder fyrre. Reelt først på torsdag, men festen afholdes i dag. Om lidt er vi på vej mod Næstved og Mogenstrup. I morgen tager vi hjem igen.

I næste uge er der næsten ingen krydser i kalenderen. Næsten. Men i forhold til denne her uge, er det ingenting :)

4 kommentarer:

  1. Rigtig god weekend til dig. Det lyder hyggeligt ed en dejligt fødselsdag med indbygget overnatning til dig og Emilie. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Catarina, jeg er så glad for jeg ikke behøver at tage hjem, men kan blive og få søndagen med også :)

      Slet
  2. Håber I har haft en dejlig weekend, du har jo være lige om hjørnet hvor jeg bor :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et hyggeligt hjørne, Susanne, og vi har haft en dejlig weekend :)

      Slet