Hammershus

Jeg har været på Hammershus utallige gange. Jeg mente umiddelbart at jeg ved rigtig meget om den gamle borg, og jeg havde ikke nogen forventning om at lære nyt, da vi søndag formiddag satte kursen mod Hammerknuden.

Vi skulle høre om planter. Hammershus er nemlig et meget spændende sted for planteinteresserede. Ikke kun fordi der findes mange gamle lægeplanter, men også fordi mange af planterne har stået mere eller mindre uberørt, og der derfor findes afsindig mange forskellige planter i området.

De to timer i selskab med en fantastisk entusiastisk mand, der på det mest charmerende bornholmske fortalte om planter, restaureringer og projektet om Hammerhusklippen sflora, gik i så hurtigt et tempo, at det kom bag på mig, da det var slut.








Jeg lærte meget om Hammershus jeg ikke vidste, forrige søndag, da Berit, Anja og jeg gik tur i blæsevejret sammen med en håndfuld andre interesserede.

Hammershus gennemgår i øjeblikket en omfattende restaurering. Mærsk har givet en svimlende sum til projektet, og selvom vi egentlig skulle høre om planter, hørte vi også meget om restaureringen. Specielt i forhold til planterne.

Sammenfaldende med restaureringsprojektet er der nemlig også gang i et projekt om Hammershusklippens flora. Tino, der tegnede og fortalte så skønt, gav et levende billede af hvad håndværkerne er udsatte for i restaureringsarbejdet.

Engang i attenhundredenoget blev ruinen restaureret og man brugte det helt nye og meget moderne cement til at udbedre alt mørtlen i murene. Cement har den fantastiske evne, at det holder vand ude. Det holder også vand inde, hvis det først er kommet ind, og det har også vist sig, at cement måske i virkeligheden ikke var det bedste materiale at bruge i restaureringen af de gamle mure.

I hvert fald har det vist sig, at der er hele søer af vand inde i murene. Alt det gamle cement bliver nu hakket ud, og erstattet af kalkmørtel, som dengang murene blev byggede. Kalken bliver brudt og brændt helt efter originale foreskrifter og forsøg har vist hvorfra det grus, der er er blandet i den originale mørtel er kommet fra.

Tino fortalte at han har optaget en fin lille film af vand, der fra en boreprøve springer som et reelt springvand fra murene omkring borgen.







Det er ikke lige sådan at restaurere ruinen, for der er meget at passe på. Ikke kun de arkæologiske vidnesbyrd om fortiden. Men også planterne. Det var her vores guide fortalte hvordan de stakkels håndværkere først har en arkitekt til at fortælle hvor de skal arbejde. Inden de kan gå i gang kommer en arkæolog og fortæller hvad de ikke må ødelægge, og endelig kommer Tino og fortæller hvilke planter der endelig ikke må gå til grunde.

De gør det godt, siger han og viste flere eksempler på hvordan arbejdet bliver gjort med respekt for både det ene og det andet. Han fortalte også om fund af endnu ældre mure, i forbindelse med udgravninger på bagsiden af eksisterende mure. Og rigtig meget planter der kun findes her, og som planteinteresserede tager langt for at se.





Det var superspændende. Vi var helt ude på overdrevet og kigge på enblomstrede fladbælge og krat som en af lærlingene skal hænge ud over kanten af klippen for at fjerne i eksamensøjemed. Vi så prydplanter og lægeurter og en lillebitte bregne, der sidder i sprækker i murene, er superfredede, ikke må flyttes og nok skal blive en torn i øjet på håndværkerene, når de når dertil.

Egentlig var jeg ikke umiddelbart interesserede i planterne, men den entusiasme Tino viste, gjorde det hele estremt spændende. Så spændende at jeg godt kunen finde på at følge lidt med på Facebook, hvor han opdaterer eller på Naturstyrelsens side, hvor han gennem vinteren gerne skulle nå et godt stykke med opdateringer og fortællinger om planterne på Hammershus.