torsdag den 1. august 2013

Nye muligheder for krydser


Jeg tror det var min mormor der gav mig glæden ved kryds og tværs. Mange er de opgaver jeg har løst. Og mange vil der sikkert komme til.

Opgaver der giver gynmastik til hjernen. Opgaver der kan løses uden de store hjælpemidler. Bare en blyant og en god stol.


Japansk Billedekryds


Da soduko dukkede op var jeg med. Igen en række opgaver der kræver hjernevindinger og ikke stort mere. Lige noget for mig.

Engang i forsommeren fandt jeg et lille spil til telefonen. Et billedespil, der også kræver tankevirksomhed. Japansk billedekryds. Eller Hanjie, som det vist hedder. Det er sjovt på telefonen, men i virkeligheden bedre med en blyant.


Japansk Billedekryds


Da Bettinas datter i sommerferien pludselig sad med et blad fyldt med de japanske billedekryds var jeg solgt. Hjemme måtte også jeg finde et blad, og denne sommers og feries nye hit er blevet at udfylde felt efter felt med en blyant.

Det er ikke let, og selvom det måske er snyd, vælger jeg at bruge løsningen bagerst som backup. Som en hjælp til den første række, for derefter selv at kunne arbejde videre.

Jeg er slet ikke færdig endnu.

4 kommentarer:

  1. Dem elsker jeg også at lave. Jeg bruger to forskellige farver i stedt for en prik...

    SvarSlet
    Svar
    1. Juhl78, jeg er også sikker på, at det ikke er det sidste blad jeg køber med hjem.

      To farver er smart :)

      Slet
  2. Den findes også i en XXL udgave, hvor de er lidt større...
    Mvh Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, det kan være jeg skal holde øjnene åbne for sådan nogle :)

      Slet