Den gode overraskelse

Vi vidste det godt på forhånd. Nicklas vidste det, alle vidste det, bare ikke Victoria.

Inde i Næstved ligger Café Vivaldi. Familien har en enkelt gang været inde og spise brunch, og siden har Victoria mere end en gang ønsket at gøre det igen.

Hendes fødselsdag blev fejret lørdag, men selve dagen var søndag, og hvad var mere nærliggende end at opfylde hendes ønske. Men det skulle være en overraskelse. Vi vidste på forhånd, for hvis vi skulle gøre som vi plejer og blive og overnatte, mente søsteren min, at også skulle vide, hvad vi begav os ind til.

Søndag morgen startede som fødselsdagsmorgener ofte starter. Fødselsdagsbarnet vågnede tidligt og ventede og ventede og ventede på at vi andre skulle vågne, skulle gøre os klar og skulle komme anstigende med fødselsdagssang.

Neden under ventede gaver, for ikke alle var uddelt dagen før. Det var ønsket og så skal det selvfølgelig være sådan. Da vi efterhånden alle kom i tøjet og ventede på den rette tid, begyndte Victoria at tale om morgenmad. Det var vildt så mange undskyldninger forældrene havde, for at vi ikke kunne spise morgenmad. Der var for eksempel for lidt. Til hvilket Victoria straks foreslog, at hvis nu hun ikke spiste. Men det blev nedstemt.

Claus foreslog noget andet, men den fangede hun ikke og i stedet endte det med at der manglede bacon. Claus og Victoria ville køre efter bacon, og da vi andre også pakkede os sammen, for at køre i to biler efter bacon, så hun godt nok noget mærkelig ud i hovedet. Men Hvis vi ville med alle sammen og hendes forældre synes det var helt normalt, så fred med det.

Da vi rundede Netto og Claus ikke stoppede for bacon, begyndte spørgsmålene at rulle. Claus klarede den i første omgang med at forklare at Netto ikke havde stegt bacon, og det var det vi skulle have. Den købte hun også. Også selvom bacon vist aldrig er blevet købt stegt før.

Videre rullede vi, ind mod Næstved, videre gennem Næstved, via marker og enge mod Karrebæksminde og broen til Enø, hvor Victoria endelig fattede spøgen, og ved Café Vivaldis anden afdeling med udsigt til vand og palmer endelig vidste hvad vi skulle.

Café Vivaldi serverer brunch buffet i weekenden. Der mangler intet. Der er noget for enhver og ingen af os gik sultne fra bordet. Vi sad rigtig fint placeret, tilpas langt fra andre gæster og med udsyn over buffeten, så nogen måske næsten blev fristet til at spise mere end nødvendigt.

Da vi endelig rejste os, var Victoria glad. Vi gik mod stranden, som jeg forestiller mig i højsæssonen er oversvømmet med gæster. Der ligger isbarer på stribe og i havnen ligger det ene store sejlskib efter hinanden.

Ungerne smed skoene og soppede i vandet, vi gik en tur på havnen, kiggede på broen og skibene der lå i kø for at komme igennem. Vi så en andemor og hendes to dunede ællinger, tusindvis af bittesmå fisk i det lave vand og nød bare solen, varmen og omgivelserne.

Først længe efter vi ankom, pakkede vi os igen sammen til køreturen tilbage. Nu en lille smule trætte, og klar til en par timer på langs.